30 januar 2007

Når tårefiskene ta'r over...

I dag begyndte jeg at græde midt på gaden - fordi min veninde bare sendte så søde, varme og forstående sms'er...

Og jeg græd igen, da jeg puttede på sofaen og musikkanalen spillede "Show me the meaning of being lonely", og jeg bare så meget ku' relatere til "is this the feeling, I need to walk with"...

Når følelserne ta'r over...og jeg ikke kan tænke for bare rundforvirrede tanker...og tårefiskene ta'r over - dér bag mine øjenvipper...

Så føler jeg mig bare så alene - og tusinde lysår away fra noget, der bare minder om normalitet...

29 januar 2007

ZzZzZzZzZz...

Åh, der er ikke noget der trætter som et sygt barn...jo, måske at være syg selv, men...altså - jeg ER træt ! Rigtig træt...og jeg har lige sovet 3 timers eftermiddagslur, og lur mig (oh ho ho), om man ikke altid bare får de vildeste drømme, når man sover om eftermiddagen !

Jeg drømte ihvertfald, at min venindes svigerfar var Peter Zobel...at jeg stjal en pung fra selvsamme veninde og smed den i skraldespanden...at samme veninde brød grædende sammen, fordi familiens juletræ var faldet ned over alle gaverne...og at venindes lillebror var blevet goth punk eau fine ét eller andet, og ikke troede på, at jeg selv havde været punker, når jeg ikke kunne kalde det for noget goth punk eau ét eller andet...nå ja - var også pludselig på feriekoloni...

Og så vågner man bare og er helt rundforvirret og tænker "WHAT ?!"...

27 januar 2007

Jeg ved, hvem der vandt...

...men jeg så ikke kampen...

Blev knækket, da det gik op for mig, at kampen kom kl. 4 - og ikke kl. 3 !

Sov sødeligt sammen med katten på sofaen - vågnede først, da Serena holdt sin vinderspeach...

Merde !

Jeg er vågen, jeg er vågen, jeg er vågen, jeg er...

Åååååh - vil så gerne holde mig vågen, så jeg kl. 3 i nat kan se quindefinalen direkte fra Australian Open...

Har drukket kaffe...ser tv nu...

Jeg er vågen, jeg er vågen, jeg er vågen !!!

Og der er kun 2½ time til...

25 januar 2007

Sikken en fest, vi har haft...

Ååååhhhh ja ååååhhh ja ååååhhhh...

Ikke så meget fordi vi slog Spanien i håndbold (kraftedme på tide at vi kunne holde en føring !!!)...

Men fordi min veninde i går fik den geniale idé (hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før ?!), at jeg da bare kunne stille buret med hannerne ud på badeværelset om natten !

Ulemper:

Herretungt at slæbe rundt på...
Lugt på badeværelset, idet der ikke er vindue dér...
Halm og lort på gulvet (hvad f..... er det, de laver om natten ?!)

Fordele:

Søvn !
Søvn !
Søvn !
øhm...
Søvn !

24 januar 2007

They drive me crazy...

De marsvin holder fest all night long...Lionel Richie - go home...

Jeg bli'r sindssyg...de drøner rundt i hvad der lyder som en dødsdrome - slammer ind i bur og tremmer...siger jeg noget mindre pænt, bli'r der fuldkommen stille - freeze motherfuckers - i 1 minut...og så forfra igen...

Da de klokken 6.15. bed vandflasken ned, kapitulerede jeg og stod op...

Konklusion: mænd i flok larmer ! Mænd i flok hører åbenbart ikke hjemme i mit soveværelse ! Mænd driver quinder til vanvid ! Også forklædt som marsvin...

23 januar 2007

Undskyld...

Undskyld mit skamløse misbrug af min dag...

Kunne uden tvivl ha' været udnyttet bedre...

Men det var så koldt udenfor...og jeg var så træt...

Og det var bare så rart at ligge på sofaen med tæpper og dyne, mens det ene meningsløse tv-program efter det andet flød forbi...

I morgen skal jeg nok gå udenfor...længere end blot ud med skraldet...

22 januar 2007

Wet wet wet - eller hvordan jeg fandt mit Waterloo...

Er man en ond, upædagogisk og humorforladt mor, når man eksploderer over følgende incident:

Har netop været i bad...klædt om...teateret venter snart...

Tøserumpen spørger, om jeg ikke lige vil blande saft til hende og veninden...

Serviceorgan number 1 svarer bekræftende...

X-serviceorgan nummer 1 bliver totalt gennemblødt, eftersom der er sat film på vandhanen...

For hulen da - hele køkkenet sejlede ! Vi taler gulv, bord, skuffer, vindueskarm - alt !

I was so not amused !

Kapitulerede senere - meget senere - og vedgik, at det kunne ha' været måske lidt god humor på et hvilket som helst andet tidspunkt end lige før en teatertur...

Har efterfølgende fundet ud af, at tricket stammer fra noget børnetv, som DR sendte torsdag...

Overvejer kraftigt at sende et sagsanlæg afsted...

Eftersom jeg betaler licens og alt muligt, kan det da ikke være rigtigt, at jeg skal udsættes for slige ting !

Og det ville ikke undre mig, om det var fra det dér Nørde-noget, som flere blogmødre falder i svime over...

Grrrr...

19 januar 2007

Hmmm...

Man ved, at man har visse huller i sin kulturelle opdragelse, når man under en biograf trailer udbryder: "Jeg kan bare ikke se, at ham Leonardo Di Caprio er lækker", hvorefter ens veninde syrligt responderer: "Det er Matt Damon"...

Hmmm...

Han var så heller ikke noget særligt...og så lignede han altså så i øvrigt en vis Leonardo...

17 januar 2007

Jeg elsker dyr...

Jeg elsker dyr...nogle dyr ihvertfald...

Det er ikke fordi, at jeg så'n er større fan af lus, lopper og fugle f.x. ! Meeen - altså...nu har vi li'som en kat og 6 marsvin...ja, og så sporadisk lidt lopper og lus egentlig også...tæller bare li'som ikke helt med i mit regnskab...skal heller ikke til dyrlægen med dem og så'n...

Anyway - hvornår er det så mindre fedt at ha' dyr ? Udover selvfølgelig når de ruinerer én med diverse dyrlægeregninger...eller når to marsvin hanner viser sig at være en hun og en han - og der var én, der var to, der var seks...

Det kunne godt være at gøre marsvin bure rene...kæft - det stinker, så jeg nogle gange er ved at ørle...og uden at lyde alt for feministisk: hannerne stinker mest ! De skider mere - over det hele...de pisser alle vegne...de vælter deres madskål...de æder dimsen, der holder deres vandflaske oppe...de klynker, når de skal ha' klippet negle...

De er faktisk nogle ildelugtende kyllinger ! Hov - og så larmer de helt vildt om natten...I know - for de bor inde i soveværelset...eftersom de går amok af marsvin hormoner, hvis de befinder sig i samme rum som hunnerne...der til gengæld opfører sig generelt eksemplarisk og trives i deres lille flok, så det må minde om den harmoni, der var på en Femø lejr i de gode gamle femi-dage...

Nå - men til dem, der troede, at vi havde en vinder over klammeste momenter for en dyreejer: SNYDT !

Det er klart, når man i sin kontaktlinseløse tilstand overser, at den klynkende kat har en mus i kæften, når den kl. 3.25 hyler som en sindsyg nede foran døren, alt imens den hvæser negle på træværket, så en skærsliber godt kan pakke sammen...

Og når man så aner uråd og opdager, at der ligger en klump på madtallerkenen...og er lige ved at ha' medlidenhed med kræet, fordi den da vist har kastet op...og i sin tilstand af blindhed og træthed ta'r tallerkenen op...placerer den 2 mm fra øjnene...og...

Sådan en oplevelse slår klart de gange, hvor man fjerner halvspiste fugle og mus fra haven...selv dengang musen var i flere dele, og jeg endte med at ørle udover mine to tulipaner, fordi det bare var så ulækkert...og afkommet begyndte at græde, fordi hun troede, at jeg var ved at dø...

Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg havde en bowle med en lille guppy i...men fisk er vist ret slimede i det...

16 januar 2007

Kendte mennesker, jeg har set på Odense Hovedbibliotek !

1. Sepp Piontek
2. Lars Høgh
3. Niels Brinch
4. Kirsten Mikkolinius
5. Christine Albrechtslund
6. Kurt Dreyer
7. William Rosenberg
8. Lars Simonsen
9. Anker Boye
10. Rock Nalle

Konklusion:

Husk autografbogen næste gang, du skal på biblo !

Eller no'et...

15 januar 2007

Der var én, der var to, der var...

Kan godt li' den kloning, der foregår for tiden - ét Ungdomshus, to Ungdomshuse..

En, to, mange...

Synes at det er befriende igen at opleve idealistiske mennesker, der tør gå ad nogen andre veje end dem, som de fleste andre betræder...

Kan faktisk godt mærke et savn efter at være så dedikeret til noget...så fyldt op af noget, som man bare ikke kan leve uden...som beriger ens liv og giver følelsen af samhørighed og usårlighed - midt i en verden, hvor man ellers ikke føler sig synderligt hjemme...

13 januar 2007

Pænt fantastisk !

Tre håndboldkampe på én og samme dag...og så lige Slagelse at se frem til i morgen - bare lige for at runde weekenden af !

Pænt fantastisk !

11 januar 2007

Guantanamo...

Mens vi stadig diskuterer, hvorvidt en dødsstraf til Saddam Hussein var det rigtige - mens vi stadig er i gang med at tale værdier, etik, retssamfund og strafudmåling...så lad os lige vende blikket den anden vej...over mod Guantanamo basen...

Yes - den med de mange orange mænd...den, som amerikanerne for 5 år siden begyndte at fylde med fanger, der angiveligt havde gjort sig skyldige i "fjendtlige handlinger" mod USA...

Angiveligt...det ord er vist passende, efter som det kun er 10 af de godt 400, der sidder der i dag, som man har rejst sigtelse imod...ingen af dem har været stillet for en civil domstol - i stedet er der i lejren oprettet en militærdomstol, som iflg. flere juridiske eksperter ikke lever op til de retsprincipper, som ellers gælder i USA...

"Det er fordi, at de er krigsfanger", siger man så...fair nok - bortset fra, at Amnesty International ellers oplyser, at over halvdelen af de, der sidder på Guantanamo IKKE har begået nogen "fjendtlig handling" imod USA...de er blevet overdraget til amerikanske styrker grundet dusørudlovninger...og det er ikke bare Amnesty, der er af denne opfattelse - det samme er den amerikanske regerings egne tribunaler...

Jeg synes, at det er beskæmmende...og nej, jeg gider ikke høre på, at der ikke går røg uden en brand, og at hvis de ikke har lavet det ene, har de nok lavet noget andet...helt ærligt - der er noget, der hedder retssikkerhed...eller det burde der ihvertfald være...og den gælder faktisk uanset hvad man har gjort...også i de tilfælde, hvor man har lyst til at gøre noget helt andet end det moralsk rigtige...

Tortur er forkasteligt...og de ting, der foregår på Guantanamo - det er tortur ! Det er i sig selv tortur at blive fængslet, uden mulighed for at få at vide, hvad man er sigtet for, eller hvor længe man får opretholdt fængslingen...det er også tortur, når man forsøger at få folk til at knække psykisk ved at udsætte dem for ekstreme lyd, lys og varme/kulde påvirkninger...anvendelse af kamphunde som skræmmemetoder og ydmygelse (hunde anses af muslimer for at være et urent dyr) er også et overgreb - og dermed tortur...yark altså !

Det er bare IKKE okay ! Og det er værd at huske, at udøverne i det her tilfælde er et af de stereotype "muslimske, middelalderlige og kulturelt tilbagestående lande", som vi ynder at se så skævt til...det foregår hos vores "ven" og allierede - USA ! Dem, som vi står side om side med...dem, som vi støtter ubetinget og som Anders Fogh har så travlt med at kysse i en vis legemsdel...

Puha, nogen burde ha' SÅ dårlig en smag i munden...

Og endnu flere burde eddermanme huske at sætte deres kryds et andet sted, næste gang der er valg !

10 januar 2007

Fra børn og...

Fik ellers en sviner i dag - på den gode måde...

Afkommet kom ud for at hente noget på badeværelset, mens jeg sad på toilettet...udbrød med skinger stemme:

"Ej, så er det dig, der lugter så'n - det stiiiiinker bare helt vildt herude !"

Går selvfølgelig straks i kampposition:

"Ej, jeg kan da ikke gøre for at jeg har menstruation, vel..."

Og får så denne smidt tilbage i hovedet:

"Ej, det troede jeg kun var så'n noget man fik, når man var ung..."

Vi la'r den stå et øjeblik...

Fucking møgunge !

Ælsker hende...

And the sky is grey...

Hvor er jeg moody i dag...hvor er mit hoved tungt...hvor svømmer tårefiskene foruroligende nær vippekanten...

Savner min indre sol i disse dage...

09 januar 2007

Elsker DR2...

...elsker de fleste tema aftener - det er som om, at alting kan blive rigtig interessant, når man lige fordyber sig i det, og bliver præsenteret for noget mere sammenhængende om emnet end de sædvanlige news flash, som man ser i mange andre programmer...

Og den i aften var om Bowie...jo jo...følte mig rigtig godt underholdt...og mand, sikke et tandsæt den mand havde før sin relativ sene tandregulering...men alting var okay - tænder eller ingen tænder...bare fordi det var ham !

...fatter ikke, at man kan være så lækker, når man er 60...har på én eller anden mærkelig måde fornemmelsen af, at det samme ikke vil være tilfældet for mange af os andre dødelige...

08 januar 2007

We could be heroes...

Kan huske dengang, jeg synes at jeg var en stjerne...en stjerne i mit eget univers...med andre stjerner ved min side...og intet kunne nå os eller slå os ud af kurs eller pille os ned eller no'et...

Så var der de store stjerner...én af dem fylder rundt i dag...Bowie - my man ! Én af de udødelige...

Kan huske dengang en veninde og jeg havde sparet sammen til Bowie billetter...16 år siden - et helt andet liv nærmest...

Og vi spiste toast med ost og pålægschokolade og sang Bowie hele morgenen...og senere drak vi så mange FF'ere (Find Fortovet - hardcore øller) nede i en anden venindes gård, at vi nærmest ikke kunne gå lige på det fundne fortov, da vi skulle mod Parken...

Og jeg blev frygtelig forarget over, at de andre hængehoveder ville op på tribunen, for jeg ville da bare helt ned foran til min Bowie altså...

Det kom jeg - og jeg blev så slået ud over Kim Wilde som opvarmning, at jeg faldt i søvn på plænen, og vågnede ved et kæmpe brøl og mange mennesker, der maste rundt over og ved siden af mig...

Og dér var min stjerne - og sørme også en sanselig midlertidig stjerne lige ved siden af mig: mørk svensker med kysselige læber, som kunne holde om mig koncerten igennem...

Kommer da lige helt til at smile over sådan en gang memory lane tankespind...

Teløk Bowie - min stjerne...

Nu med morfar alder...

07 januar 2007

Ambitioner...

Man ved at ens afkom har ambitioner, når følgende dialog finder sted under leg med Lego Scala:

Veninde: "Skal vi ikke sige, at vi bor i Odense så ?"

Afkom: "Neeeej - Hollywood !"

06 januar 2007

...øh...okay...

Håbede lidt, at man fik et fantastisk inspirerende liv, når man havde en blog...ser nemlig ud til, at rigtig mange bloggere har et rigtig spændende liv...synes ikke lige, at det har ændret så meget...bor stadig lige rodet...har stadig lige lidt overskud...

Men hey - der er godt nok kommet tre nye Disney kanaler i huset...så lidt kommer der alligevel ud af at blogge ?!

03 januar 2007

Verden ku' være af lave...

Verden ku' være af lave - og jeg ville ikke ha' opdaget det i dag...

Radaren var sat ind på ankomst af et stk. afkom, der havde været væk hjemmefra i 12 (!) dage...

Der ku' såmænd ha' været droppet en a-bombe et sted, og jeg havde ikke registreret det...

Okay, måske havde der så været lidt mere fremkommeligt i Netto, så ku' være, at jeg havde lugtet lunten...

Aftenen stod i "Vi laver liiiige, hvad du vil" - og ikke med mig, mig, mig fortegn ! Næh - vi så skam hundeprogram på TV2, samt "Årgang 0". ..som jeg var blevet bedt om at optage, idet hun ikke var hjemme til start !

Desuden så vi hendes julegave - videooptagelser fra onklen og tantens bryllup...jeg troede, at der kun var en optagelse, og synes egentlig at det var pænt udholdende at se den del, som afkommet selv havde optaget...altså - ikke fordi jeg har noget imod bryllupper eller ikke synes, at hjemmevideoer er sjove og så'n...men det er måske bare lidt noget andet, hvis man selv har været med...

Anyway - afkommet udviste store og detaljerede evner udi kommentator rollen..."det er den og den", "han var vegetar", "han var mærkelig", "hun er så søøøøøød", og så lige all time favorit replikken, der blev gentaget rigtig mange gange: "se nu, se nu - lige om lidt, se nu, se nu"...

Og jeg så og så...og fik hurtigt det salige smil af munden, da det gik op for mig, at kassetten indeholdt endnu en version...optaget af brudens far og indeholdende langt mere uddybende features, og det helt tilbage til udsmykningen før selve festen...

Måske gabte jeg lidt for meget - men tror også at vi havde set video i 1½ time...det føltes så'n...ihvertfald foreslog afkommet, at vi holdt pause - til i morgen...

Hun har allerede proklameret, at de skal se videoen til hendes pigefødselsdag senere på året...jøsses !

Altså - hendes onkel og tante er de bedste i hele verden, og mit afkom er fantastisk, når hun holder sin lille tale og alt muligt...og kameraføringen - ihvertfald hendes - ER virkelig ren dogme: intet lys, masser af rysten og vi leger ikke med lyden...men jeg må alligevel erkende, at når man har set én, har man nok set dem alle...og jeg håber bare, at det så vitterligt ER den sidste version af den fest, som vi er i gang med nu...

01 januar 2007

Når man bli'r ramt...

Jeg holdt jo nytårsaften for mig selv - selvfølgelig sammen med kat og 6 x marsvin...

Derfor var det mig, mig, mig og KUN mig, der bestemte, hvad der skulle ses og lyttes til...

Jeg så bla. DR2s temaaften omkring musik - herunder nogle "de er bøsser OG musikere" programmer. Der var bla. ét om Freddie Mercury. Og hvis der er én, der altid har kunne ramme mig, så er det Freddie...Han er så unik i sin måde at formidle musik og performance på. Og man får lyst til at være hans ven og ha' det sjovt sammen med ham...og det slog ikke fejl: som HVER eneste gang, når jeg ser dokumentarprogrammer om ham, bliver jeg SÅ ramt...dels af musikken og hans personlighed - men også af det grusomme i, at livet gi'r og livet ta'r, og at mennesker kan dø af at elske...

Det er 15 år siden, at Freddie Mercury døde af AIDS. I dag virker det til, at der er en tendens til at tænke, at det ikke længere er jordens undergang at blive HIV-smittet. At lægevidenskaben har gjort så store fremskridt, at man sagtens kan holdes i live, trods sygdommen. Det var faktisk ét af argumenterne, der blev nævnt i forbindelse med, hvorfor en yngre mand ikke burde dømmes for at ha' smittet 3 andre med HIV...at det ikke længere kunne betragtes som en dødelig sygdom...

Er det ikke hovedrystende ? Og ét sted - så'n lidt respektløst over for både sig selv og andre at ha' så'n en indstilling...

Anyway - jeg blev grebet af Freddie og hans musik og historie endnu engang...og så bli'r livet igen til den dér store ting, som kan være så frygtelig flygtig...