30 juni 2007

Ingen regning...

Når den dag kommer, hvor mit afkom igen vil beklage sig over sin manglende børneopsparing, stiller jeg mig fanme op og synger Peter Bellis "Ingen regning"...for jo, den dag skal nok komme - har nemlig allerede været her...dengang de sammenlignede børneopsparinger i 1. klasse, og hun gik i chok over, at hun ingen havde - fra mig anyway...men hey - jeg er en fattigrøv, men jeg gi'r dig fanme kærlighed og strenght og alt muligt andet i overflod...og jeg kaster mig selv ud i økonomisk ruin for de dyr, som du elsker så højt, men ikke gider passe...

Var til dyrlæge med katten i går - 872 kr. OG 75 øre ! Oui oui - kan godt begynde at synge kor allerede...hvis hun gifter sig ind i en familie, hvor de forlanger medgift, kan de få marsvin i stedet...

19 juni 2007

Når nu det skal være...

Note to moi self:

Når der endelig skal spises nutella, skal det IKKE være på tørt, men fiberrigt knækbrød...

18 juni 2007

I wish...

Gid ét eller andet vidunderligt dejligt kommer og river mig totalt ud af min hverdag og placerer mig i et helt andet univers...

15 juni 2007

New record...

Har slået min egen personlige rekord i "camouflage af totalt møgbelortet og uopryddeligt hjem" !

Anledningen/motivationsfaktoren er, at afkommet i dag holder føs'da', og der derfor kommer 7 piger til overnatning og diverse tøsefnidder-aktiviteter...

Har overgået mig selv i år, og skal derfor først handle ind senere i dag - og går bare og venter på, at det hele vælter omkring mig...for kan man virkelig slippe sin indre kontrolla SÅ meget, uden at blive grusomt straffet ?!

12 juni 2007

...

Today I am
a small blue thing
made of china
made of glass...

Fortidens ord...

Til en veninde

Der er en Trolddom på din Læbe,
Der er en Afgrund i dit Blik,
Der er i Lyden af din Stemme
En Drøms ætheriske Musik.

Der er en Klarhed paa din Pande,
Der er et Mørke i dit Haar,
Der er en Strøm af Blomsteraande
Omkring dig, hvor du staaer og gaaer.

Der er en Skat af evig Viisdom
I Smilehullet paa din Kind,
Der er en Brønd, en Sundhedskilde
For alle Hjerter, i dit Sind.

Der er en Verden i dit Indre,
En sværmerisk, chaotisk Vaar -
Som jeg umuligt kan forglemme,
Som jeg tilbeder og forstaaer.

Emil Aarestrup

06 juni 2007

Skal du til koncert i morgen ???

Jeg har vundet 2 billetter til koncert i morgen - torsdag - kl. 21...

Det er i Pumpehuset, det sner - og det er med Novadix og Natasja...

Kan li'som ikke rigtig selv - vil du ha' dem ?

Jeg har en mail, der bekræfter, at mit navn (med ledsager) er lagt i døren - smid din mail, hvis du er interesseret i billetterne !

04 juni 2007

Kunsten at græde i kor...

Har været i biffen i dag - så "Kunsten at græde i kor"...

Virkelig en stærk film - stemningen i den familie er bare så "fortættet"...det ramte mig dybt flere gange, og jeg tror ikke, at min veninde og jeg var de eneste berørte i salen...

Jeg kan godt mærke, at det "gør noget ved mig", når jeg ser så'n en film...jeg har mine egne famile-ting med mig i den følelsesmæssige bagage, og mange af de ting sidder lige under huden for tiden...så bli'r jeg altså berørt af mødet med en film-familie, hvor der udspiller sig mange forrykte ting - når man betragter det udefra...desværre er det jo ofte sådan, at ens grænser rykker sig meget, når man vokser op i nogle bestemte rammer - når ens primære voksne sætter nogle spilleregler op, som ikke er særlig hensigtsmæssige...så er det svært for et barn at finde ud af, at følelsen af, at noget ikke er godt eller rigtigt, virkelig ER den rigtige følelse !

Meget imponeret over skuespillerne - ikke mindst var drengen Allan virkelig eminent ! Jeg undrede mig dog over, at filmen var tekstet ? Nu er jeg jo én af dem, der gerne så at svenske udtalelser i diverse udsendelser tekstet - men det er vores broderfolk (undtagen når vi spiller bold imod/med dem), så dem forstår vi åbenbart uden tekster...men sønderjysk ser det åbenbart anderledes ud med ? Synes det var rimeligt forstyrrende med dansk tale OG tekster...

03 juni 2007

Ever get the feeling You've been cheated ????

Jeg ynder at se visse sportsgrene i et sådant omfang, at visse mennesker i min omgangskreds er sikre på, at jeg har mandlige gener i overflod...

Jeg er på toppen lige nu, hvor der er French Open, og vi ENDELIG har fået Eurosport !

Sku' selvfølgelig også se fodbold i går - og jeg påtager mig straks skylden for det første svenske mål ! Jeg burde vide bedre: modstanderne scorer ALTID, når jeg forsøger at skynde mig ud i køkkenet for at hente noget i og for sig irrelevant (dip til mine chips)! Undskyld !

Men walla min fætter - jeg sværger: jeg blev på sofaen resten af aftenen ! Faktisk blev jeg overmandet af en voldsom træthed, formodentlig udsprunget af 3 svenske ydmygende mål - og det i en sådan grad, at jeg faldt i søvn...rigtig i søvn...

Vågnede op over midnat til en mobil med 35.000 beskeder fra andre sportsentusiaster, der slyngede om sig med ord som "skandale", "klaphat", "huh ?!" og des lignende...

Tror jeg var den eneste i hele dronningeriget, der ikke anede en skid om dansk klaphat med svensk bopæl, der følte trang til at blive nationens midtpunkt for en stund...

Tør vædde med at Naser Khader ærgrer sig for vildt over, at han ikke fik idéen til dette nye mediestunt ! Er garanteret vildt sur over, at Ny Alliance har fået MINUS tv-dækning i dag...