30 juli 2008

Have a coke and learn the alphabeat...


Er jeg mon den eneste, der undrer mig over, at Alphabeat siger nej tak til at varme op for Spice Girls, fordi de ikke vil sættes i "den kategori"...men ja tak til at deres musik kan bruges i en cola reklame ???

The word is on our lips...

P.S.: nååårh - da sikkert fordi, at Spice Girls i sin tid reklamerede for Pepsi, at de ikke ville skåle med dem back stage !

29 juli 2008

Stop det !

Jeg gider ikke mere !

Stop varmen !

Jeg kan ikke holde det ud...

Please...?

28 juli 2008

Fortæring...

Jeg er ikke skabt til et liv, hvor andres øjne møder mine for tiden...jeg er nervøs og anspændt ved tanken om at bevæge mig ud i den verden, der ligger udenfor..."hvad er så farligt derude" spørger jeg mig selv...men den indre stemme er midlertidigt sat ud af funktion, og følelserne flyder rundt og overdøver alt og det hele...og jeg vil blot putte mig selv langt væk...og det forundrer mig faktisk, at det ikke engang synes at gøre mig noget lige nu...det evige dilemma imellem hvad der er egenomsorg og selvdestruktion...hvornår hvad er hvad og nok er nok...endnu en dag venter...natten gik næsten for hurtigt...og lyset fortærer mig...

27 juli 2008

Hvor ligger himlen ?

André - jeg har drømt om dig i nat...

Livet går videre - et sted...

Hvor er det mærkeligt, at så meget aldrig blev...

26 juli 2008

Selvforkælelse !


Jeg køber efterhånden sjældent musik - den står på uendelig mængder af udlån fra biblioteket i stedet...men jeg har skrabet småpengene sammen og investeret i et album med fantastiske Duffy - og hvilken fryd for øregangen !

Hun kan varmt anbefales - og jeg glæder mig allerede til mere, mere, mere fra hendes gigantiske stemme !

Det kaldes selvforkælelse !

23 juli 2008

Hvasnakkerduom...

Afkommet ringede hjem og fortalte, at hun havde nøgenbadet med sin onkel og fætter...men i virkeligheden havde de bare morgenbadet...det var bare mig, der havde havemøbler i ørerne...

P.S.: okay, jeg brugte lige min overskriftsret TWICE, morfar ! :-D

P.P.S.: don't ask...der ER ingen dybere mening...

20 juli 2008

Ja...

En gang om dagen er ensomheden så stor,
at man ikke kan stille noget op med den.
Og én gang er lykken.
Indimellem må man så se at få ordnet sine ting.

Søren Ulrik Thomsen

17 juli 2008

Wrrruuuuum wrrrruuuuuummmmmm !


Hvis nogen bare altid har gået rundt og drømt om så'n en motherfucker som den her, kan jeg fortælle, at jeg har vundet tingesten - som er en Bosch AHS 52 LI - og rigtig gerne vil sælge den...

Så - reach out for your dream ! Or your worst nightmare...

12 juli 2008

Liv og lys...

"Alt der vil leve i lyset,
må bære en skygge"

Søren Ulrik Thomsen

11 juli 2008

Vildnis...

En engel kaldte på mig...en sommerfugl fløj ind igennem døren og satte sig på min hånd...og jeg måtte smile og mærke glæde, trods den store tyngde inden i...

Jeg har været borte...men alligevel lige her...jeg har gået og gået, men uden en følelse af at komme nogle vegne...jeg tabte min tro og min kerne...jeg så det ske, men kunne ikke hindre det i øjeblikket...

Jeg har grædt så mange tårer, at jeg stadig kan smage snottet og hjerteblodet i min mund...jeg mistede orienteringssansen i det mørke vildnis...jeg så ikke kortet for mit indre øje...

Jeg har set mig selv smelte sammen med de andre sjæle, som har lidt...på godt og ondt...men jeg må bygge et filter...for jeg kan ikke tage alting ind...jeg kan ikke blive ét med alt...jeg kan ikke bære mig selv under tyngden af alt dét...

Jeg må tage vare på Maria...