Hvordan kan du - og de - tro, at dit fravær og dine fravalg har formet hende...
Hvor kan man være blind, trods beriget med øjne, der burde kunne se og skelne...
31 marts 2009
28 marts 2009
Edie and me...
26 marts 2009
11 marts 2009
Flashback
Da musikken pludselig lød i natten, blev jeg kastet ud i følelsernes dans. Jeg så dig for mig, og alt var pludselig som engang og slet ikke som nu. Og alligevel var alt så ganske anderledes, og smertelig var erkendelse, skønt den ingenlunde var ny. Savnet af dét, der var engang, og dét, der måske aldrig var ment til at være mere. Tankerne om min egen utilstrækkelighed flød over vippekanten, og alt selvbedraget blev følt. Mærket er jeg, og alligevel så uforløst. Indkapslet. I hi. Forfrossen. Vissen. Nærmest død. Og intet var vist, og intet blev, og det var osse godt for mig.
09 marts 2009
Fuck kræft !
Fuck kræft ! Kan ikke bære flere kære, der skal rammes af den møgsygdom. Bare stop det. Gå bort - væk herfra. Jeg vil ikke berøres af dig. Skrid. Nu. Fuck dig, mand !
Abonner på:
Opslag (Atom)