Tingene er så overvældende svære. Uigennemskuelige. Ikke til at se sig ud af - igennem. Jeg er i tvivl om, hvad der er sker. Hvad der er reelt, hvad der ikke er. Og jeg kan ikke finde mit ståsted i det hele. Alle ordene om, hvad jeg skal, smuldrer bort i situationerne. Jeg får lyst til at kaste det hele fra mig. Men det gør man ikke. Så jeg går lidt mere i stykker derinde. Føler tyngden lidt mere. Tårefiskene svømmer frit. Og gid noget ville sprænges. Hvis jeg bare vidste. Og kunne. Aldrig mere se.
Så gå dog væk, mand.
09 maj 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)