24 maj 2011

22

I dag er det præcis 22 år siden, at jeg pakkede nogle få ting og stak af hjemmefra. Og trods de mange år, der er gået, kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeg på mange måder stadig løber. For dét jeg løb væk fra, har stadig en plads inde i mig, omend nogle ting er blevet mere afklarede. Og dét jeg løb væk fra, påvirker mig stadig, selvom jeg fysisk har taget afstand til dét og dig.

Kunne det så overhovedet svare sig at løbe ? I den grad. Det var nødvendigt. Det var livsnødvendigt.

Og en dag håber jeg, at jeg ikke har brug for at løbe mere. At jeg godt kan finde ro, selvom der er rester tilbage i mig.