Fragmenter af liv

22

2011-05-24T23:44:00.002+02:00

I dag er det præcis 22 år siden, at jeg pakkede nogle få ting og stak af hjemmefra. Og trods de mange år, der er gået, kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeg på mange måder stadig løber. For dét jeg løb væk fra, har stadig en plads inde i mig, omend nogle ting er blevet mere afklarede. Og dét jeg løb væk fra, påvirker mig stadig, selvom jeg fysisk har taget afstand til dét og dig.

Kunne det så overhovedet svare sig at løbe ? I den grad. Det var nødvendigt. Det var livsnødvendigt.

Og en dag håber jeg, at jeg ikke har brug for at løbe mere. At jeg godt kan finde ro, selvom der er rester tilbage i mig.

Og sikke en smuk dag at skilles fra hinanden...

2011-03-26T13:16:00.003+01:00

Det har grebet mig igen. På sådan en solskinsdag med et snert af forår i luften, sidder jeg her svøbt i melakoliens kåbe. Med tårefisk, der flyder lige omkring vippekanten. Med følelser, der kommer og går. Med en tilstand af stilstand, der tynger.

Men vent ! Har jeg ikke netop skabt forandring i mit liv ? Har jeg ikke netop taget endnu et skridt ? Hvorfor så lige denne vante reaktion, når nu alting langsomt forandres ?

Måske netop derfor. Fordi det er nyt. Ukendt. Skræmmende. Måske blot en reaktion på det.

Jeg kan ikke rigtig ryste det af mig i dag. Måske er det okay. Måske er det i dag. Og så kommer i morgen.

Tine - tilbage til mig - Tine

2010-12-09T16:00:00.003+01:00

I dag fik jeg en besked på fjæsbogen om, at Tine Bryld har haft en hjerneblødning. Beskeden kom fra én af mine livliner i mine svære teenageår, som dengang var på P4. Og nu tror I nok, at det her kommer til at handle om fantastiske Tine, men det gør det faktisk ikke. For så'n er jeg. Selvoptaget og i selvsving og rundt på gulvet over et pludselig tilbagekast til fortiden, der nu er blevet til nutid.

Jeg overlevede mine teenageår pga. musik, Michael Strunge, P4 og min veninde Tine (ikke Bryld). De ting gjorde, at jeg kunne skabe mig et rum at være i, når alt omkring var kaos, for svært og ikke til at holde ud at være i. Og det var det for det meste.

Da jeg fik beskeden fra Kenan i dag, blev jeg utrolig ked af det på Tine Brylds vegne. Men jeg blev også forfærdelig bange. For han skrev, at jeg skulle ringe ham op. Og jeg kan ikke li' fortiden. Jeg kan ihvertfald ikke li' at skulle tale med den, selvom den på alle måder fylder virkelig meget inden i mig altid. Jeg blev ikke den, jeg dengang troede, at jeg ville blive. Måske derfor har jeg det så ufatteligt svært med den og med dem, som var en så stor del af den. Jeg tror altid, at de vil veje mig og finde mig for let, hvis de ser, hvor lidt der kom ud af mig og alle mine drømme. Og selvom det i virkeligheden handler om mig og ikke om dem, hjælper det ikke noget. Min reaktion er at gemme mig væk.

Men den her besked...den var lige dér. Og jeg kunne ikke andet end at ringe. Selvom det handlede om, at han ville ha' mig til at sige nogle ord om Tine Bryld, og min sædvanlige præstationsangst dermed var superaktiveret, kunne jeg ikke andet end at ringe op.

Og at høre hans stemme. Som lød nøjagtigt som dengang. Og pludselig være i alle de ting, som han og de andre betød for mig. Og samtidigt være i min lænestol i en helt anden tid. Det var mærkeligt. Det var osse okay. Det var bare.

Og vi talte om Tine B. - og vi talte lidt om dengang, og om nu. Og jeg sidder lige nu og er lidt i et virvar af mange varme, men også vemodige følelser. Noget med at mærke, hvor hård jeg er ved mig selv. Hvor lidt jeg ser mig selv for de gode ting, jeg rummer den dag i dag. Hvor meget jeg hele tiden mest af alt synes, at jeg ikke har noget som helst at byde ind med.

Den måske barnlige glæde ved at snakke og høre hans ord huske mig og den tid. Det er et halvt liv siden. Og li' så tydeligt som han er en del af en tid og et rum inden i mig, er jeg en del af noget betydningsfuld inden i ham. Og det gør mig glad. Og det trækker en tråd helt fra dengang til nu, og den er lang og kan gå rundt om mange ting og rum og mennesker endnu. Hvis jeg tør lade den gøre det.

...

Nå. Tårefiskene flød lige lidt. På den gode måde.

Men faktisk så har jeg gjort noget meget grænseoverskridende ved at ringe ham op. Og noget endnu mere grænseoverskridende ved at lade en fotograf komme ud og tage billeder af mig til avisen. Hvor nemesis er det så i øvrigt lige, at det skal ske den dag, hvor jeg igen havde konstateret, at mit syge trætte legeme ikke orkede at slæbe sig under bruseren, og dermed stod til at runde dag 8 uden et bad ! Der var nok liiiige én, der fik sig hevet sig selv op ved de fedtede hårrødder.

Så i morgen. Der bliver jeg set. Dét jeg frygter mest.

Det er for vildt. Sikke en skør, skør, skør dag.

Og så for lige at vende tilbage til den egentlig grund til, at alt dette skete: hvor er det dog trist at høre, at Tine Bryld er ramt af sygdom. For mig var hun så meget. Det ved jeg, at hun også var for rigtig mange andre.

Hun var én af dem, jeg gerne ville være som. Livsklog og god til at sortere i alt det svære. Hun kunne samle alle de rodede ender, som der blev fedtet rundt med, og hun kunne hjælpe med at man fik øje på mulighederne for at binde det hele mere sammen. Jeg har selv talt med hende. Jeg har veninder, der har talt med hende. Og jeg har hørt samtale efter samtale, søndag efter søndag, og altid fået noget med fra hver eneste.

Jeg har set hende kæmpe for udsatte grupper rundt omkring. Se hende spidde uretfærdigheden igen og igen. Og jeg har elsket hende, som man nu engang kan elske en ildsjæl på afstand, og har altid haft den dybeste respekt for hende og hendes arbejde.

Gud, hvor jeg dog håber, at hun kommer igennem den her svære tid, og bliver Tine igen. Jeg synes slet ikke, at verden er klar til at være foruden hende.

Prost

2010-11-21T00:49:00.000+01:00

Jeg prøver at drukne dine sorger. Men jeg tror ikke, at det virker.

Gry...

2010-11-06T19:23:00.002+01:00

Så dejligt at gå mosen rundt med dig.

Så dejligt at mærke varmen skylle igennem os, mens vi drikker den varme kakao, og lader ordene flyde imellem os.

Så dejligt at være i nuet, selvom fortiden fylder så meget.

Så dejligt at vide, at der venter en fremtid, når nuet engang er gennemlevet.

Så dejligt at tilbringe min dag med dig.

Aaaaaaahhhh !

2010-10-11T22:43:00.002+02:00

Her har jeg gået og tænkt, at der godt nok blev skrevet mere og mere om aggressive droner, der dræbte mange mennesker rundt omkring i verden. Og så viser det sig, at der er tale om fucking ubemandede krigsfly, der bruges til angreb rundt omkring.

Følte jeg mig lige dum eller hvad...på den anden side, skal man jo lære noget nyt hver dag...

Act once again

2010-09-18T23:23:00.002+02:00

Du ligner helt dig selv. Det gør jeg ikke. Din nærhed på én og samme tid med den afgrund af afstand, som tiden har gravet imellem os.

Det er bare så mærkeligt. Og jeg ved godt, at det nok bare er mig. Som altid er jeg ti millioner andre steder end alle andre. Og du går uden tvivl hjem til din verden uden følelsen af...dét der...

Smiler vemodigt over den sikkerhed, jeg engang havde. Og så slet ikke havde alligevel. Over alt det, som slet ikke var, men alligevel var der. Over alt det, som jeg vidste ville komme, men som ikke kom. Og som jeg ikke længere kan række ind efter.

Min tid har været der. Nu er der andre aktører på scenen. Og tæppefaldet er lige ved og næsten dér.

Min svanefamilie

2010-09-13T17:09:00.002+02:00

Jeg er lidt bange for svaner. De er store, de har vinger, og de udsender uberegnelige signaler. Det opfanger jeg ihvertfald, men det så osse nævnes, at jeg generelt ikke er den store fan af alt med vinger. Sommerfugle undtaget.

Anyway - på afstand kan jeg godt synes, at svaner er ret flotte. Jeg gentager: på afstand. Den svane, jeg engang mødte foran svømmehallen, der stod og slog mod indgangspartiet, havde jeg det lidt skidt med. Til gengæld har jeg nu fået mig en svanefamilie. Intet mindre. To stk. voksne og to stk. grå-brune teenagere. Jeg ser dem, hver gang jeg går ved Mosen. Svømmende rundt i åen. Liggende på græsset. Altid sammen. Hvem havde troet, at svaner lever i kernefamilier ? Nogle gange tænker jeg, at skindet bedraget. At de forældrene måske er pisse trætte af ungerne, og bare tæller dagene til de flyver fra den imaginære rede. Andre gange sukker jeg over, at det kan lykkes for nogle at holde sammen på familien.

Under alle omstændigheder skal jeg helst lige se dem, når jeg er på de kanter. I dag slog det mig pludselig: om meget snart er teenagerne store, hvide og ikke til at genkende. Lidt som min egen datter.

Livet er stort og småt.

Du du du...

2010-09-10T13:38:00.003+02:00

Elsker simpelthen sexscenerne i "Dollars". Eller - læber, der presses mod hinanden vældig hårdt forever, mens et inderligt ansigtsudtryk fylder skærmen. Får mig til at tænke på, når jeg så det sammen med min mormor, og hun hver gang, der kom så'n en scene sagde "baaaaaahhhh". (Hun kaldte i øvrigt osse serien "Dynasti" - udtalt på dansk. Og Blake for "Blaaa-kæ". Intet som gamle menneskers engelsk)

Og jeg går ud fra, at de rent faktisk er ment som et seriøst bud på seksualitet og sensualitet. Mage til dårlig dømmekraft. Men ufrivilligt hysterisk morsomt. Især på en doven regnfyldt fredag, hvor zappeknappen gik i stå på NRK1.

September...

2010-09-10T00:20:00.001+02:00

Man ved, at det har været sandalvejr længe, når der er edderkoppespind i ens almindelige sko...

An illusion...

2010-07-04T21:19:00.002+02:00

Ville det være sådan, hvis det havde været vores historie ?

Det er altid så smukt og rigtigt i deres skildringer. Jeg er ikke sikker på, at virkeligheden ville se sådan ud.

Måske svøber jeg mig blot i melankoliens kåbe. Illusionernes aura.

Dét der var, er ikke.

Umuligt at fastholde. Ikke ment til at være måske.

Hvorfor er det mon, at det stadig er i mig ? Sammen med alt det andet.

Nogle ting ved jeg ikke, om jeg kan, vil eller skal kastet bort.

Fucking Pisse Lorte Tisse Bæ - eller noget...

2010-06-12T15:51:00.002+02:00

Dengang jeg arbejdede som socialrådgiver, havde vi en regel i min gruppe: send aldrig breve med dårligt nyt ud til borgerne, så de modtager dem i weekenden, hvor de ikke kan komme i kontakt med forvaltningen. Der skulle være mulighed for at modtageren kunne stille spørgsmål til afgørelsen.

Hvor ville jeg ønske, at man gjorde det samme i boligstøtteafsnittet, så man ikke modtog et brev på en lørdag sammen med et girokort, lydende på 15.252 kr., som jeg har fået udbetalt i for meget boligstøtte i følge dem.

Jeg fatter ikke deres tal. Jeg fatter ikke deres brev. Jeg ved kun, at jeg har givet dem alle oplysninger om min indkomst, men nu skal jeg gå med ondt i maven indtil på mandag, hvor jeg kan få fat i dem.

Hate this shit ! Og jeg kan ikke slippe det...

Rodekassen

2010-05-09T00:17:00.002+02:00

Tingene er så overvældende svære. Uigennemskuelige. Ikke til at se sig ud af - igennem. Jeg er i tvivl om, hvad der er sker. Hvad der er reelt, hvad der ikke er. Og jeg kan ikke finde mit ståsted i det hele. Alle ordene om, hvad jeg skal, smuldrer bort i situationerne. Jeg får lyst til at kaste det hele fra mig. Men det gør man ikke. Så jeg går lidt mere i stykker derinde. Føler tyngden lidt mere. Tårefiskene svømmer frit. Og gid noget ville sprænges. Hvis jeg bare vidste. Og kunne. Aldrig mere se.

Så gå dog væk, mand.

Glimt

2010-04-04T16:30:00.001+02:00

At ligge og lytte og kigge ind i væggen og græde.

Indtil jeg ikke gør det længere.

En rumlen...

2010-03-23T23:10:00.003+01:00

Hvordan fanden kan jeg ha' så lidt energi til noget som helst her i alt mit rod ?

Jeg kunne få lyst til at brænde det hele ned - bare for at kunne starte helt forfra !

Argh altså !

Og nej nej - bliver ikke pyroman eller noget. Oparbejder vist bare et vulkanudbrud, der vel må komme i udbrud på ét eller andet tidspunkt...

2010-03-23T03:22:00.002+01:00

Var til forpremiere på "Broderskab" - se den, se den ! Fantastisk barsk og smuk film. Og for jävlan, hvor er Thure Lindhardt altså charmerende - osse irl !

Kapaw !

2010-03-01T12:53:00.002+01:00

Nogen gange tror man ikke, at et andet menneske kan synke dybere, end det allerede er tilfældet.

Nogen gange bliver man ramt lige dér, hvor det gør allermest ondt, når man finder ud af, at det kunne de så godt.

Her er London, her er London...

2010-02-21T16:10:00.002+01:00

Jeg skulle nok lige hilse og sige, at det ikke hjælper meget med en rullekuffert, hvis der ikke er ryddet sne, der hvor man skal gå ! Og hvis man så tillige har pakket sin største kuffert helt stopfyldt - OG har en pose mad og toiletpapir og taske osse...så kan det nok lige være, at superkræfter og et ilttelt havde været på sin plads...

Men kan berolige alle: Jeg er nået levende frem til min ferielejlighed på Fanø ! Og sidder nu og hiver efter vejret - lidt - mens jeg betragter verdens mest dovne hundelufter: bil kører ned på stranden...hund bliver losset ud...bil begynder at køre...hund løber gøende efter bil...minder mig lidt om en ferie i Norge, hvor min mor kørte fra min far i bilen...ingen sammenligning med den firbenede race i øvrigt...

Har slæbt halvdelen af mit badeværelse med - regner med at tilbringe en god del af tiden i badekarret nemlig. Så tror nok lige, at jeg vil ud og organisere mine 5 milliarder badetamtam-ting !

Har du havemøbler i ørerne ?

2010-02-20T20:54:00.002+01:00

Sidder og ser temaaften på DR2 - love it. Gensyn med den danske musikscene i 80'erne. Og husker pludselig et utal af eksempler på meget misforstående sangtekster.

Som dengang, hvor jeg til mit livs første og eneste Gnags koncert stod og brølede "Ud med Hans" - og ikke havde et clue om, hvem fanden ham Hans var...

Eller når jeg sang med på Sneakers' voodoo sang, og undrede mig over, at han ønskede os alle en glædelig jul...

Har du prøvet det - at ha' havemøblerne i ørerne og synge noget helt forkert, meget højt og meget længe ?

2010-02-04T16:31:00.002+01:00

For tiden ser jeg rigtig mange film. Stort set én hver dag. Jeg elsker at forsvinde ind i en anden verden - blive opslugt af en god historie, godt skuespil og nogle flotte billeder og effekter.

I dag så jeg "Biernes hemmelige liv". Har hørt, at bogen skulle være fantastisk, men har ikke fået den læst. Nu har jeg så set filmen. Og hold da op - den var simpelthen så god. En meget gribende og vedkommende historie, som jeg på det varmeste kan anbefale.

Så - se den, se den !

Tell me why...

2010-02-01T16:39:00.002+01:00

Hvorfor er jeg ikke én af den slags mennesker, som kan smide en ufarlig kliché, når man midt på gaden møder en mor, der spørger "Hvordan går det så ?" ?

Hvorfor er jeg én af den slags mennesker, som knuger mine nyindkøbte tulipaner, mens tårefiskene begynder at trille ?

Nå...vil i virkeligheden nok slet ikke bytte...men det kunne sgu være praktisk nogle gange, hvis man bare kunne gå på automat-happy-eller-i-det-mindste-bare-neutral-pilot...

Øjnene, der ser...

2010-01-31T21:00:00.003+01:00

Jeg gik en tur og så på andres liv. Jeg elsker at gå og kigge på folks huse - og så meget ind af deres vinduer, som det er nu er muligt, uden at blive antaget for at være et eller andet suspekt.

At få et glimt af deres hjem. Bygge videre på en forestilling om, hvem der bor derinde. Hvad det er for et liv, de har. Hvem de er. Hvad de drømmer om. Hvad de længes efter.

Jeg går som en betragter. Og det er nok i virkeligheden sådan, jeg bedst kan li' at være. Den, der betragter. Den, der står lidt udenfor. Som er med - og så alligevel ikke helt.

Måske er det af angst for, hvad der vil ske, hvis jeg blev den betragtede.

Bølge !

2010-01-26T11:08:00.000+01:00

Det er da for vattet at foreslå et pointsystem for at få tildelt permanent opholdstilladelse...næh, du - lad os lave det á la X-factor ! Så sviner vi dem til og sender dem hjem - i bedste sendetid !

.

2010-01-25T21:11:00.000+01:00

Engang. En dag. At last. Endelig. Forløsning. For altid.

Mere og bedre end sit rygte...

2010-01-24T23:23:00.002+01:00

Facebook er tit og ofte udskældt. Beskyldes for at være overspringshandlingernes holdeplads. Tant og fjas. Intetsigende.

Det er det osse. Men så osse noget mere.

Her til aften oplevede jeg pludselig at lande i en kommentar, som ramte lige ind i noget, der lå gemt inden i. Gemt, men ikke glemt. Aldrig glemt.

Og jeg skrev nåede, og mens jeg gjorde det, blev jeg bare ked og mærkede tårefiskene trække frem. Men det var okay. Helt okay. For jeg blev lige i det øjeblik mindet om nogle følelser. Noget, der bæres med mig. Som jeg ikke vil smide fra mig. Som jeg ikke vil give slip på.

Og det slog mig, at den sorg - den var faktisk osse en slags gave. For i og med, at jeg kan mærke den, så mærker jeg også det gode. Det, som jeg ikke længere kan tage og føle på. Som ikke fysisk er her. Og i det øjeblik blev sorgen faktisk pludselig en del lettere. Den blev noget mere.

Det lyder mærkeligt. Men pludselig er det okay, at den altid er derinde. Og at den nogen gange kommer frem. At den slumrer, men kan vækkes.

Det' okay.

Heller det end at være helt foruden.

mmmmm...

2010-01-24T13:18:00.002+01:00

Ej, Tlalane mand - hvordan kan du lave rugbrød, der smager som kage ?

Må ha' mere !

You know I'm bad...

2010-01-19T18:48:00.001+01:00

Ja, undskyld - men det allerførste, jeg tænkte, da jeg hørte, at Kurt Westergaards frisør havde sagt op, var: "Ej, har han en frisør" ?

2010-01-13T11:00:00.000+01:00

Nå.

2010-01-09T21:02:00.002+01:00

Først var jeg ikke mig. Kvalmen og svimmelheden tog over. Gled ind i søvnen, og mødte mærkelig ting i mine drømme.

Nu er jeg mig. Og jeg kan ikke være i det lige nu. Så hvad gør jeg så ? Rastløsheden flyder i mit blod, mens jeg samtidigt lammes af en manglende lyst til noget som helst.

Nå.

Sagt...

2010-01-05T13:17:00.002+01:00

Så er det sagt.

Eller skrevet.

At jeg synes, at mit afkom skal bo permanent og fuldt og helt hos sin far.

Afventer.

Sitrer.

Ta' nu imod.

Fuldt og helt.

No more games.

Drys...

2010-01-02T13:44:00.003+01:00

Det drysser ned fra himlen.

Jeg troede, at jeg skulle på torvet. Min etapesøvn gjorde det ikke lige muligt. Det må blive på onsdag så.

At vågne langsomt kl. 13.45, føles mærkeligt - men godt.

Det drysser ned fra himlen - og jeg drysser herinde.

Byen

2010-01-01T16:25:00.003+01:00

Byen er så grim i dag.

Jeg gik i gaderne, der flød med resterne af det gamle år. Alting var smattet og gråt, og der lugtede brugt. Brændt. Kasseret.

Skyndte mig ind og købe smukke blomster til mig selv, og ilede hjem i hulen min. Lod smukke toner fylde stuen og sank ned i blødhed.

.

2009-12-30T17:34:00.004+01:00

Er du sikker, når du siger, at der venter mig en masse derude ? På en dag som i dag bliver jeg slået af tvivlen. Af at mærke smerten og usikkerheden forplante sig i mig. Af at sortere, så alting blot filtrer endnu mere sammen.

Har jeg gjort det galt ? Har jeg set forkert ? Har jeg skadet, trods ønsket om det modsatte ? Kan jeg ikke se skoven for bare træer, og er jeg ved at miste dig for altid ? Finder du din vej - tilbage eller et andet sted hen ? Hvad er op og hvad er ned, og gør det overhovedet nogen forskel...

Far vel, Martin...

2009-11-27T09:51:00.003+01:00

Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!

...

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det der smerter,
og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si'r,
så har den vore hjerter.

Jens Rosendal

Drøm

2009-11-26T11:54:00.003+01:00

Som at gå rundt her i den drøm, der ikke vil slippe sit tag i mig. Som jeg blev revet ud af, og vist slet ikke var klar til. Efterladt i følelsen af at ligge der på gulvet med ord på et uforståeligt sprog, der halvt slap over mine læber. I skulle ikke være kørt væk fra mig. I skulle ha' forstået.

Glow

2009-11-13T15:05:00.001+01:00

Til Gry, mig selv og alle de andre børn med forladte sjæle inden i...

Glow

You were given nothing as a child
Now that’s a lot to carry
You’ve been empty-handed all you life
A heavy weight to carry

Things could be different
But it wouldn’t be the same
You wouldn’t be the man I love
Without this weight

All these years feeling small and misplaced
The only lonely man on Noah’s Arc
All these years dealing with radio active waste
Has made you glow in the dark
Don’t you know you glow in the dark

You’ve been digging graves since we first met
You’ve got a lot to bury
From the empty closets in your head
A heavy weight to carry

Things could be better
But it wouldn’t feel this good
I wouldn’t change a thing about you
If I could

’Cause all these years feeling small and misplaced
The only lonely man on Noah’s Arc
All these years dealing with radio active waste
Has made you glow in the dark
Don’t you know you glow in the dark

You glow...

Tina Dickow

Muhahahaha !

2009-11-07T10:49:00.001+01:00

Her er EDB-afdelingens nye vejledning til brugerne

1. Når vi siger vi kigger forbi, lav logoff af PC'en og gå til kaffe. Det er intet problem for os at få adgang til, og huske 1500 netværks password.

2. Når du ringer og vil have flyttet din computer, skal du sikre dig at den er begravet under tonsvis af postkort, baby billeder, udstoppede dyr, tørrede blomster, bowling trofæer og madopskrifter. Vi har ikke selv et liv, og vi bliver dybt rørt, når vi får et glimt af dit liv.

3. Når vi sender vigtig Post og fortæller om vitale informationer, kan du roligt slette posten - omgående og uden at læse den. Vi checker sikkert bare fordelingslister.

4. Når vi spiser frokost ved skrivebordet, kan du roligt forstyrre os med dine problemer og forvente omgående løsninger. Vi er skabt for at servicere, og vi er altid parate til at løse computer fejl.

5. Når vi henter koldt vand, får en cigaret eller deltager socialt, er vi også klar til tekniske spørgsmål. Den reelle årsag til disse menneskelige aktiviteter er, at vi tilbyder os for folk uden e-mail og telefon.

6. Send os alle vigtige postmeddelelser med STORE BOGSTAVER. Mail-serveren opfatter disse som haster og leverer dem EXPRESS til modtageren.

7. Hvis fotokopieringsmaskinen, telefax'en eller kaffemaskinen ikke virker, så ring til os. Der er sikkert en eller anden form for elektronik i den!

8. Hvis der er noget galt med din hjemme PC, smid den på en ledig stol, uden navn, uden telefonnr., uden fejlbeskrivelse. Vi elsker et rigtigt godt mysterium.

9. Når vi forsøger at guide dig gennem problemer via telefonen, læs i avisen imens. Vi forventer ikke DU skal gøre noget. Vi snakker bare med os selv.

10. Når der tilbydes uddannelse i kommende systemer - bare glem det. Vi er her stadig, når du skal have personlig undervisning.

11. Hvis printeren ikke virker. Så send jobbet mindst 20 gange. Det er et kendt problem at printjobs forsvinder i det store kosmos uden forklaring.

12. Hvis printeren fortsat ikke virker efter 20 jobs, send da jobbet til samtlige printere. Der er sikker en af dem som stadig virker.

13. Undgå at bruge On-line Hjælp. Det er kun for komplet idioter.

14. Hvis du går på aftenskole og får edb-undervisning, må du gerne opdatere diverse drivere i din egen og afdelingens maskiner. Vi er taknemmelige for at få lov at fejlrette i timevis efter du er gået hjem.

15. Når du får hjælp midt i frokostpausen, kan du roligt indtage din frokost for næsen af os. Vi arbejder bedst lettere udsultet og sløvet.

16. Sig aldrig tak for hjælpen. Vi er helt tilfredse med "det får du jo din løn for!"

17. Når vi spørger om der er installeret nyt på din maskine, så lyv. Det vedrører kun dig, hvad du har på din maskine.

18. Hvis kablet til din mus konstant vælter billedet af din hamster, kan du roligt lægge kablet under PC'en. Kabler er skabt til store belastninger og skarpe kanter.

19. Hvis mellemrumstasten ikke virker, er det sikkert en opdatering som er årsagen. Tastaturer virker nemlig bedst fyldt med kagekrummer, clips og spildt kaffe.

20. Hvis en meddelelse spørger om "du er sikker?". Tast omgående Enter. Hvis ikke du var sikker, ville du vel ikke være i gang med det!

21. Fortæl os bare, du ikke ved noget om det "computer-lort". Vi elsker, når det behov du har for vores professionelle kunnen, benævnes som lort".

22. Når du skal have skiftet toner i din printer, kan du roligt tilkalde os. Det at skifte toner er en ekstrem kompleks teknisk opgave. Hewlett-Packard anbefaler at dette kun udføres af højt uddannede personer - som fx. atomfysikere,

23. Når noget er galt med din computer, så få din sekretær til at tilkalde teknisk hjælp. Intet er mere spændende end at tale med en, som end ikke ved hvad der er problemet.

24. Hvis du modtager en 30 Mb film klip, kan du roligt sende den videre til samtlige i virksomheden. Vi har rigelig med plads på vores mail-servere.

25. Overvej aldrig at opdele store udskrifter til flere mindre print-jobs. Gud forbyde om en anden slap ind i køen med et enkelt lille haster job.

26. Når du møder en af os i Føtex lørdag eftermiddag, er du også meget velkommen med spørgsmål. Vi arbejder 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året.

27. Hvis din søn er computer studerende, lad ham bare bruge din kontor PC'er til sine projekter. Vi er gerne behjælpelige når hans piratkopi af Visual Basic 6.0 får vores sql-databaser til at gå ned.

28. Husk at det er en utrolig hjælp for os, hvis du kan fortælle os, at en eller anden sidste gang bare gjorde "et-eller-andet og så virkede det". Denne oplysning er nøglen til alt.

29. Hvis du medbringer din private PC, så vi kan fejlrette den, skal du huske at fortælle os, hvor meget det haster, af hensyn til dine børns behov for igen at kunne spille 'DOOM 2'. Vi skal nok klare det omgående i vores fritid, som jo også afvikles på kontoret. Enhver ved jo, at vi alligevel bare sidder og surfer på Internettet.

30. Du er meget velkommen til at downloade og installere programmer fra internettet. Hvis ikke det virker - eller helt smadrer din kontormaskine, er det sikkert alligevel ikke noget værd.

Argh !

2009-11-04T19:22:00.003+01:00

Med et stk. teenageafkom kan man kun komme til kort:

Afkom: "Hvad skal vi ha' i dag ?"

Moder: "Pasta med kødsovs"

Afkom: "Nå !" (tilhørende ansigtsudtryk med totalt afsky)

Moder: Stilhed

Afkom: "Jeg er bare ved at blive træt af det. Du laver altid det samme. Vi får aldrig noget nyt."

Moder: "Vi skal ha' noget nyt i morgen - kalvekrebinetter"

Afkom: "Advr - det lyder godt nok klamt"

Moder: Tæller til 5 milliarder inde i sig selv

Fuck fuck fuck fuck fuck fuck !

2009-10-05T22:45:00.002+02:00

Jeg har fået at vide, at en mor i min datters klasse har fået konstateret kræft. Jeg kan bare ikke klare den tanke, at hun skal rives bort fra sin dejlige familie. Jeg har virkelig fået nok af den møgsygdom og de mange mennesker, den berører.

Du vover fandme at tage hende her, lorte fucking rådne pis sygdom !

Jeg mener det !

Hvad kan jeg blive ?

2009-09-22T14:04:00.003+02:00

Tilføjelse til næste udgave af "Hvad kan jeg blive", jf. ny stillingsbetegnelse som hørt på TV2 News:

Rockerlærling.

Ja, der er mange spændende lærepladser at få rundt omkring i dag...

Dear Diary

2009-09-18T23:16:00.003+02:00

Min datter er nu så stor, at hun i dag har fået sine to første bh'er.

Min datter er dog ikke større, end at der skulle laves pandekager til hendes sleep-over party.

På den anden side - hvornår er man for stor til pandekager ?

Mon der danses i himlen nu ?

2009-09-15T06:57:00.002+02:00

Så kunne hans krop ikke mere - Patrick Swayze er borte fra denne verden.

Hvor er kræft bare en møg sygdom !

2009-09-14T23:28:00.004+02:00

Når der er ord inden i, som ikke rigtig vil ud...

Når der er følelser, der trykker på den indvendig side af panden...

Når der er rastløshed, der forvandles til apati...

Når der er tanker, der bare ikke lige skal tænkes lige her og nu...

Når der er brændende kinder og tårefisk på vej..

Så skal man måske bare gå i seng...

Afstanden i mig selv

2009-09-11T00:16:00.001+02:00

Losing myself...

Melankoliens kåbe - vadehavets dråber...

En nat, hvor drømmene igen vil ta' mig befriende væk herfra...

Liv - eller noget, der ligner...

2009-09-07T20:32:00.003+02:00

Og livet går sin gang, og man står op og gør sine ting - og alligevel er der noget, som bare har forandret sig på en eller anden måde...en følelse af at noget blev tabt, at noget skal klinkes, men med synlige skår...og uvisheden, når man ser de andre ansigter på gaden - er de én af dem ? Hvem er åndsfæller, hvem er fjender ? Hvem er bare den grå masse...og der siges så mange ord, og så mange mener så meget, og jeg mener det osse selv...et vakuum af ord må ikke kvæle handlingen...siger jeg li'så meget til mig selv...med netop ord...

Samvittighed !

2009-09-04T23:21:00.004+02:00

Det er tankevækkende, at modstandsfolkene under 2. verdenskrig, som vi i dag hylder som helte, blev regnet som terrorister i deres samtid.

Hvornår er det, at man skal handle mod gældende lovgivning og siddende regering - hvis ikke nu ?

Når medmenneskelighed er et fremmedord, bliver civil ulydighed et nødråb.

Per Ramsdal - respekt for, at du handler som din samvittighed byder dig i den her sag.

Som en Tyv om Natten

2009-08-29T23:20:00.000+02:00

Danmark nu forbløder dit Hjerte under dit fede Flæsk,
mens dit Blod sender giftige Strømme af sted.
Vi har længe hørt din onde nationalistiske Tale,
nu ser vi dit hæslige Ansigt.

Som en Tyv om Natten, har du krænket
Menneskerettighederne, Folkeretten, skilt Forældre
fra deres Børn.
Det var ikke Kirken der blev misbrugt til at beskytte de irakiske Krigs-Flygtninge,
det var vores eget Hjerte der ikke blev brugt!

Skam dig, Danmark - selv Krigsbarn, selv Undertrykt, selv Offer,
selv Koncentrations-Lejr-Fange - intet har du lært!
Nu er du Bøddel, nu er du Henretter og Mord-Domstol i et -
nu viser du dit sande umenneskeligheds Fjæs, dit stinkende Hjerte,
din hæslige Sjæl.

Som en Tyv om Natten gik Politiet ind, Kerubernes Sværd, Kirkens Præster
og folkets Hjerter, magtede ikke at beskytte jeres Paradis, jeres Liv i Kirken.
Med Knipler og Vold slog denne Politi-Enhed sig igennem den svage Mur af
Bedsteforældre for Asyl - for de troede ikke, hverken på Gud eller Kærlighed.

Nu er din eneste Opdrager den Smerte du selv har forvoldt -
Som du gør imod andre vil du selv blive tilmålt.
Nu viser Totalitarismen sig - langsomt spreder den sin Gift, Statsmagten
har talt med sin dyriske Stemme, en brutal Magt er ikke en retskaffen Magt!

Oh Danmark, i denne dyriske og umenneskelige Sump gror Stikkeren,
Medløberen, Samtykkeren, Angiveren, Efterretningsofficeren, Løgnen og det onde,
hvor din Ven er din Konkurrent og din Nabo din Fjende! Med en ulovlig Krig på Samvittigheden
er Danmark fortsat i Krig, Danskernes Hjerter bløder, som Soldaternes uskyldige Ofre bløder!

Det er Gestapo-Nat i nat, det er Politi-Stat Danmarks Terror-nat,
på Listesko sniger de sig ind, med Projektørlys og Råb vækker de dig i din Søvn,
overdænger dig med Slag hvis du er forvirret og gør Modstand, skaber Panik og Frygt
blandt uskyldige Mennesker, ignorerer Børnenes Gråd, og fører dig bort skjult i Natten!

Men Dagens lys vil vise os det hæslige Ansigt afsløret - Giften i Blodet vil fortælle os,
at vores Menneskelighed har lidt nederlag - Danmark. Vi kunne ikke beskytte en Håndfuld
Mennesker, men vi kunne godt smadre deres Land! Hvordan skal vi se os selv i Spejlet?
Først Irak, Så Christiania, så Ungdomshuset og nu Kirkerne!

Skam Dig Danmark! Krigsførende Magt og ødelægger! Først invaderer I et Land på
ulovligt Grundlag, slår Civile ihjel, bomber dets Infrastruktur - dernæst myrder I dem
som det lykkedes at flygte, knuser deres Håb om Fred og Sikkerhed - men det er jeres
eget Håb I knuser, det er jeres eget Hjertes Fred i ødelægger, Danmark har du intet lært?

Snart kommer de efter dig om Natten mens du sover, hvem skal da forsvare dig?
Du vækkes brutalt med Spotlight, høje Råb, Stokkeslag og bidske Hunde,
til deportation i Håndjern som en Forbryder, en Flygtning mellem Bødler og Lande
der ikke vil have dig, som ikke kender dig mere.

Danmark: Hører du Englens Stemme over dig: 'Stik dit Sværd i Skeden, thi hver den
som ombringer ved Sværd, skal dø ved Sværd!' - Som du sår Vold skal du høste Vold -
Som du reder vil du ligge! Så vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig.
Kun i samme grad du beskytter dine Medmennesker, din evige Næste, vil du selv
blive beskyttet når din Time kommer!

Som en Tyv om Natten skal det overrumple dig!

Henrik S. Holck

Når jeg bli'r gammel...

2009-08-27T17:32:00.002+02:00

Når jeg bli'r gammel - ja, så vil jeg være som Carla ! Min elskelige gamle nabo, som følger med i verden omkring. Som bli'r opildnet af burkadiskussioner, fremmedhad, intolerance og meget andet. Som siger til mig, at afkommet bare skal skrue noget mere op for musikken, fordi her nogle gange er så stille (det vil jeg så selv ta' til mig som husets musikfreak). Som siger, at hun ikke orker at høre alle de dårlige nyheder ude fra verden, så i stedet for at tænde for morgennyhederne - så vågner hun ved at sætte Nephew på og rocke dagen i gang.

Det' sguda en sej dame !

Generation Next

2009-08-26T14:46:00.003+02:00

Jeg kan godt forudse, at afkommet skal have justeret lidt på sine forventninger til arbejdslivet.

Da vi passerede Baresso forleden, så hun et skilt, hvor der søgtes medarbejder til 30 timer ugentligt. Hun var ved at falde bagover. 30 timer - hvor vildt.

Da jeg påpegede, at det med en 5 dags arbejdsuge blot var 6 timer om dagen, udbrød hun med vantro i stemmen: "Det er jo...like...en fjerdedel af ens dag !!!"

Åh baby - vent og se...

Isn't that ironic...

2009-08-19T10:40:00.003+02:00

Hvor ironisk er det lige, at den dag, ens afkom skal møde kl. 10 - netop den dag vælger hun som årets unikke dag, hvor hun af sig selv står op kl. 6.30 !

muhahahahaha

2009-08-18T08:58:00.001+02:00

Hvem ka' ?

Burka !

(overskrift tyvstjålet fra Informations bagside)

And it makes me wonder...

2009-08-16T22:00:00.000+02:00

Jeg sidder med hende dér på caféen. Og jeg ved, at hendes tid er kommet. Hun står på tærsklen til det, der engang var mit rum. Og det er for underlig en følelse. Jeg kender det rum, men det er ikke mit længere. Nu skal hun skabe sit. Og hvor blev mit af ?

Ich bin - du bist ?

2009-08-14T00:03:00.001+02:00

Pia Kjærsgaard siger, at det er direkte uanstændigt at kritisere politiet efter aktionen ved Brorson Kirken.

Ich bin ein uanstændig !

Kære Svend

2009-08-13T11:54:00.002+02:00

Kære Svend

Jeg tænker på, om det er godt eller skidt, at du ikke nåede at opleve et Danmark, hvor man sender kampklædt politi ind i kirkens hellige rum. Men egentlig savner jeg at høre din indignation, som jeg ved ville ha' kommet til udtryk med ord, der havde været kraftfulde.

Jeg ved, at du ville ha' kæmpet for at rette fokus på irakernes situation. Heldigvis er der stadig mennesker i Danmark, der forsøger det samme som du. Ikke alle bifalder at sætte humanisme over styr. Ikke alle har lyst til at hoppe med på den politiske galej med stramninger og paragraffer før medmenneskelighed.

Jeg tror, at du sender kraft og gode tanker derfra, hvor du er nu. Og jeg ved, at det vil blive godt modtaget blandt mange her, hvor vi er.

Kh. Maria

Svends testamente

2009-08-08T12:03:00.001+02:00

Således talte Svend Auken d. 18. juni 2009 på Rådhuspladsen om de afviste irakere:

Dette er ikke om love og paragraffer.

Dette er ikke om nævn fyldt med embedsmænd.

Dette er ikke om tvangstraktater mellem regeringer.

Dette er ikke om rivalisering mellem partier.

Dette er ikke om, at nogle er gode eller onde.

Dette er om mennesker, medmennesker.

Dette er om at sætte mennesket først og vise barmhjertighed.

For 21 år siden holdt vi landskongres i mit parti under kampråbet 'En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu'. Det er stadig sandt. Og venskab er en rigdom, vi kan øse af i det uendelige. De fremmede har skabt kultursammenstød i vort land. Men Danmark er også blevet et rigere, et mere spændende land med de farver og livskvaliteter, som indvandrere fra andre kulturer og trosfællesskaber har skabt med deres store indsats i vores samfund.

Nogle fremmede er kommet hertil, fordi de er flygtet fra militære konflikter, forfølgelse og tortur. De er ikke kommet som nysgerrige rejsende, men tvunget af bitter nød. Danmark er som resten af det internationale retssamfund forpligtet til at give dem asyl. Men - siger vi: Forfølgelsen skal være individuel og betyde en umiddelbar fare for flygtningen. Derfor skal mennesker, der tilhører forfulgte grupper, ikke nyde denne beskyttelse. Det blev tydeligt demonstreret i 1930'erne, da myndighederne sendte tyske jødiske familier på flugt tilbage til tilintetgørelse. Også hos os. Det er et mørkt kapitel i vores historie.

Heldigvis stod der ikke en 'Svensk Forening' på de skånske strande i 1943, da modige fiskere sejlede deres jødiske landsmænd til sikkerhed i Sverige. Vort nordiske broderfolk viste medmenneskelighed.

Retten til at sende flygtninge hjem er grundlæggende - når vel at mærke hjemlandet igen er blevet trygt, og menneskelige hensyn ikke tilsiger, at flygtningefamilierne skal have lov at blive og leve et liv blandt os.

Irak er ikke et trygt land at sende flygtninge tilbage til. En aftale med myndighederne med løfte om danske bistandsmidler gør ikke de konflikthærgede dele af Irak trygge. Tre-fire millioner irakere er enten flygtet til barske flygtningelejre i Jordan eller Syrien, eller de er 'internt fordrevne' i deres eget land. Sikkerhedssituationen er bedre end i rædselsåret 2007, men volden - især mod civile - er igen i faretruende vækst.

Når de udenlandske tropper trækker sig ud, er faren for to borgerkrige overhængende: en krig i nord mellem kurderne og deres naboer om Kirkuk og Mosul og deres rige olieforekomster og en anden borgerkrig i det centrale Irak (inklusive Bagdad) mellem sunnier og shiaer, og endelig kan ingen udelukke en ny væbnet konfrontation mellem forskellige shia-grupper i Basra og det sydlige Irak.

Det er intet under, at FN's Højkommissariat indtrængende advarer mod den planlagte tvangshjemsendelse. At vifte denne alvorlige advarsel væk som pjat er dybt belastende.

Jeg talte om Sverige. Her har 50.000 irakere fundet sig et nyt hjem fjernt fra den irakiske gru. En enestående indsats af svenskerne. Her sender man også irakiske flygtninge hjem - men først efter en grundig humanitær screening. Jeg har ladet mig fortælle, at op til 4000 asylsøgere trods afslag på asyl har fået bevilget humanitært ophold. Hvorfor kan man på svensk sige 'humanitært' uden at skammes - mens det i Danmark er blevet nærmest et fyord?

Vi kender ansigterne på og skæbnerne bag disse irakiske medmennesker, som nu trods alle advarsler og menneskelige hensyn skal sendes hjem. Mange af dem ville opfylde alle kriterier for ministeriel barmhjertighed - hvis man blot ville undersøge deres forhold bedre.

I årevis har de boet under elendige forhold i danske samlingslejre. Jeg bruger med vilje ikke det tyske navn for den slags institutioner. Trods forslag om at give dem et liv uden for lejrene med mulighed for arbejde og normalt samliv med andre er der ingen fremskridt. Den ene magtperson indfører madpakker i stedet for beskedne underholdsbidrag. Den anden vil sætte familier, der har boet i Danmark i årevis, på porten.

Dette er ikke det Danmark, jeg er vokset op i og holder af. Giv os vores åbne, venlige og omsorgsfulde Danmark tilbage.

Må jeg rette en stærk appel til minister og myndigheder. Lyt til FN. Send ingen hjem i den aktuelle situation Gå sagerne igennem igen. Brug lovens ret til at give 'humanitært ophold'. Der kræves ingen særlov for at gøre det rigtige. Gældende ret er på det punkt rummelig nok. Gør det. Vis, at vi kan vise storsind, miskundhed og barmhjertighed uden hensyn til Galluptal og partitaktiske overvejelser.

Dette er ikke om love og paragraffer.

Dette er ikke om nævn fyldt med embedsmænd

Dette er ikke om tvangstraktater mellem regeringer.

Dette er ikke om rivaliseringer mellem partier.

Dette er ikke om, at nogle er gode, og andre er onde.

Dette er om mennesker, medmennesker.

Dette er om at sætte mennesket først og vise barmhjertighed.

Gaven over alle gaver !

2009-08-03T01:33:00.002+02:00

Læste at én af Prins Henriks (altså ham den lille) dåbsgaver var et salt- og pebersæt i sølv.

Osse lige hvad enhver rask dreng står og mangler...

Itsi bitsi skridt

2009-07-29T13:09:00.002+02:00

Rejse sig igen. Så småt. Huske at små skridt osse fører én et sted hen.

Tak Tlalane ! Uden dig ingenting.

Had

2009-07-24T22:09:00.003+02:00

Jeg hader min egen utilstrækkelighed. Tilgiver aldrig min egen svaghed. Synker ned i den apati, som kvæler mig. Betragter verdenen gennem tårernes slør. Og bag døde øjne.

Indånd. Udånd. Indånd.

Mærker. Intet. Og alting.

Synker. Bange for at række ud.

Gemmer mig bag den synlighed, som jeg så inderligt hader.

Hm...

2009-07-23T22:46:00.000+02:00

Hm...hm...hm...

Skrid !

2009-07-22T11:59:00.001+02:00

Skrid ud af mine drømme. Jeg gider ikke beskæftige mig med Jer !

Gone to the darkness

2009-07-20T20:42:00.003+02:00

Dystre dunkende toner. Trillende tårer. Uro og apati i en svimlende spiral, der trækker mig ned. Stritter ikke helhjertet imod. Tror på intet nu. Hvad stiller jeg op med mig selv ?

As if !

2009-07-12T09:19:00.003+02:00

Man står og tripper, fordi man skal nå et tog, og man forlængst er klar til afgang, mens husets teenager stormer rundt efter alt det, som moderen har husket hende på forlængst, men som hun først nu finder ud af, at hun har glemt...

Og endelig kan man høre trinene ned af trappen - og man ser op...og som taget ud af "Clueless" ser man afkommet i en kjole, der er så kort, at man vil tro det var en top...og man hører sig selv udbryde - i et tonefald, der egentlig lyder meget mere voksent og semi-forarget, end man egentlig bryder sig om selv: "Skal du ikke ha' noget inden under ?!".

Og ens afkom løfter op i det korte skørt og siger "Det har jeg da osse - hvad har du tænkt dig ?", og man ser et par minimale cowboyshorts inden under den minimale kjole...og man ryster indvendigt på sit hoved, halser afsted for at nå toget - og sidder derefter og tænker over, at ens afkom ser frygtelig voksen og lækker ud, og får næsten spat af alle de blikke, dette bevirker.

Så kære mænd, der evt. læser med her: ser I en ungmø med lækre stænger, dejlig solbrun hud og med alverdens ungdommelig optimisme som en auraglans omkring hende...så er hun KUN 13 ! Og hun er min...

Tårer - og latter...

2009-07-07T23:44:00.004+02:00

Jeg græd som pisket flere gange under mindehøjtideligheden for Michael Jackson. Så masser af respekt, kærlighed og alt muligt andet godt herfra. Men var jeg den eneste, der fik griner over, at Stevie Wonder brugte udtrykket "This is a moment that I wished I didn't live to see" ? Muhahaha altså !

2009-07-07T11:16:00.001+02:00

Need I say more...

1794 grunde...

2009-07-06T18:08:00.003+02:00

Jeg kan give 1794 gode grunde til, hvorfor man ikke skal lade sit afkom ringe fra Island til Danmark - lige meget, hvor meget hjemve, de har...

Når verden er af lave...

2009-07-03T12:11:00.003+02:00

Når det føles som om, at verden er af lave...når det hele svimler for ens indre blik, når man tænker på udviste irakere, overtrædelser af gældende sagsbehandlingsregler, magtmisbrug og forhaling hos regeringen - og det hele i det hele taget bare er for meget (og for varmt !)...

Så er der INTET som at se en fantastisk film om Patti Smith ! Hvilken herresej og cool quinde, som bare ER i sin tro på lyden, musikken, ordene, retfærdigheden og universet.

My Silent Undoing

2009-06-17T00:45:00.002+02:00

Jeg har bare lyst til at ...

Argh - at føle sig thorn apart from inside !

Fragmenter

2009-05-26T01:47:00.002+02:00

Et glimt af noget, jeg ikke har set længe. Som jeg næsten havde glemt. Som jeg måske vil glemme. Som jeg ikke kan mærke. Som jeg kun strejfer.

Lyden af det, som var engang. Som fyldte mig dengang, og som jeg stadig kan mærke genklang af. Som stadig får tårefiskene frem til overfladen. Som stadig betyder "hvad nu hvis...?"

Og lyden svinger. Så symbolsk. Og jeg vil mærke. Mærkes. Og jeg vil ikke. Og jeg lukker. Og jeg slukker. Og jeg ved, at i mine drømme kan jeg ikke flygte.

Splint

2009-05-19T00:50:00.003+02:00

Mine fingre lugter af svig

Mine øjne fyldes af tårer

Jeg ser i spejlet uden at genkende

og dog kender jeg hende

mig

Det var ikke sådan det skulle

være

men jeg

er

selvom jeg ikke vil

være

Cut

2009-04-11T16:26:00.000+02:00

Kunne jeg skære det væk
gjorde jeg det

Der er håb...

2009-04-05T10:30:00.001+02:00

Til alle dem, der ikke ser noget positivt i, at Lars d. III Rasmussen nu overtager statsministeriet:

Der ER håb !

Afgiften på fadbamser bli'r HELT sikkert sat ned !

Wauh !

2009-04-03T09:00:00.002+02:00

Har lige fået müsli galt i halsen, da jeg så en annonce i Information med følgende tekst:

"Sejl til Færøerne i egen bil"

Wauh - troede der var krise i bilindustrien, men rejsebureauet ved åbenbart bedre: nye flydesikrede biler er på gaden. Eller skulle vi sige - på vandet...

Undren

2009-03-31T13:07:00.002+02:00

Hvordan kan du - og de - tro, at dit fravær og dine fravalg har formet hende...

Hvor kan man være blind, trods beriget med øjne, der burde kunne se og skelne...

Edie and me...

2009-03-28T23:54:00.002+01:00

Så "Factory Girl" i dag. Og jeg mærker endnu engang, at jeg har en indre misbruger, som tiltrækkes af destruktionen, desperationen, frustrationen...

.

2009-03-26T14:19:00.001+01:00

Fordi du er
bliver jeg
til

Flashback

2009-03-11T11:43:00.003+01:00

Da musikken pludselig lød i natten, blev jeg kastet ud i følelsernes dans. Jeg så dig for mig, og alt var pludselig som engang og slet ikke som nu. Og alligevel var alt så ganske anderledes, og smertelig var erkendelse, skønt den ingenlunde var ny. Savnet af dét, der var engang, og dét, der måske aldrig var ment til at være mere. Tankerne om min egen utilstrækkelighed flød over vippekanten, og alt selvbedraget blev følt. Mærket er jeg, og alligevel så uforløst. Indkapslet. I hi. Forfrossen. Vissen. Nærmest død. Og intet var vist, og intet blev, og det var osse godt for mig.

Fuck kræft !

2009-03-09T09:13:00.002+01:00

Fuck kræft ! Kan ikke bære flere kære, der skal rammes af den møgsygdom. Bare stop det. Gå bort - væk herfra. Jeg vil ikke berøres af dig. Skrid. Nu. Fuck dig, mand !

Premiere - og afsked...

2009-02-21T07:14:00.003+01:00

Jeg måtte lige skrive et blogindlæg FRA Fanø...og så sidder jeg altså her med knaldende hovedpine en alt for tidlig morgen - efter en nat med drømme, der kun indeholdte onde ting !

Ikke lige det fedeste udgangspunkt for at skrive noget som helst - eller foretage sin rejse hjem til det, der rent faktisk er ens fysiske hjem...endnu...

På gensyn, mit kære hav...

Engle ta'r nogle gange fejl...

2009-02-01T01:30:00.003+01:00

Englen tog fejl...

Og denne gang flød tårerne af medlidenhed og smerte...og en voldsom overvældende afmagt i erkendelse af, at livet er skrøbeligt og aldrig kan tages for givet...

Erle perle - ærlig talt...

2009-01-24T00:41:00.002+01:00

Altså - hvis ham der betjenten ikke sagde "perker" til ham der demonstranten...men perle...giver det så ikke lige pludselig en helt ny mening til klichéen med "at kaste perler for svin" ?

Og vil det fremover være noget racistisk snavs at sige, eftersom mange af de hersens perler måske er muslimer, og så ikke lige er så begejstrede for svin ?

Måske skulle man udsende så'n en ordbog fra politiets side ? For de kan da åbenbart nogle ret spændende - og for omverdenen helt ukendte - slangudtryk...

Begge veje...

2008-10-23T08:06:00.001+02:00

Dagen kan gå begge veje, jeg kan mærke det i maven...

Alle små liv...

2008-10-08T15:10:00.000+02:00

Alle små sange
har blodige årer
af at komme fra brystet
og ud

Alle små
undslupne fugle

Alle små hænder
har tørhed og frost
af at finde
hvad verden de nu finder

Kys dem,
de små hænder

Alle små børn
som blir voksne
har sårbare øjne
på kroppen

(Borum)

Særlig...

2008-10-06T22:34:00.003+02:00

Nogen gange er det en særlig dag...

Når oktober solen skinner, og man kan sidde udenfor og drikke kaffe i glas...

Når man for en stund glemmer alt om burde og spare, og lader afkommet få det nedsatte bælte, som kan holde de alt for løse bukser oppe...

Når en ven, der fysisk er fjern, men i hjertet nær, viser én tillid...

Når man ved, at man inden mange dage vil være på Fanø for en stund...

Nogen gange har man virkelig brug for en særlig dag...

Og så hører nogen én...

Og det særlige sker...

Lille menneske...

2008-09-29T22:36:00.002+02:00

Da jeg lukkede døren bag mig og gik ud i regnen, tænkte jeg blot på at sætte den ene fod foran den anden...et skridt, to skridt, flere skridt...og da jeg passerede en mur, hvor der var skrevet "jeg gjorde det kun for min egen skyld", var det som et spejl rettet mod dig - mod Jer...og den konstante tyngde og anspændthed i skuldrene mine føltes som det tungeste åg, da jeg lagde muren bag mig - og oh, var det dog blot så lige til at lade noget andet blive efterladt...og mine fødder fandt supermarkedet, og jeg så folk fylde deres vogne med fødselsdagstilbud, alt imens jeg selv talte mønterne endnu engang, fordi det bare ikke var dagen, hvor jeg skulle tælle forkert og ikke ha' nok ved kassen...og jeg fandt min frugt og de andre småting, jeg var gået helt derud efter...stod ved kassen - og sørme om ikke den gamle dame før mig fik sine to citronmåner, sit rugbrød og sin biksemad betalt af manden foran hende, som i et anfald af pludselig gavmildhed, spontan sindssyge eller hvad ved jeg, overraskede hende og kassedamen ved at insistere på at betale hendes varer osse...og jeg stod bare og havde lyst til at skrige "hvad med mig ?"...og jeg følte mig som verdens mindste menneske, der ikke engang bare ubetinget kunne glæde sig over, at en sikker fattig pensionist fik sine varer sponsoreret...det med at se med andre øjne - et andet perspektiv...det, jeg svælger rundt i for tiden, og føler mig konstant mislykket i forhold til...lidt som når beløbet "47.000" flyder ud i dag, fordi jeg fik at vide, at det er hvad en gammel veninde tjener, og jeg både glædes på hendes vegne og synes, at hun er hardcore sej, og samtidigt slet ikke fatter, at man kan tjene så mange penge, og fanme slet ikke forestille mig, hvor fantastisk befriende det må være ikke at tænke på penge - på den måde, som jeg skal tænke på dem...og jeg traskede hjem i regnen, og fandt lidt afveksling i at gå andre veje, se nye gamle huse, og tænkte på hvor fantastisk det ville være at eje en mobil med kamera eller noget, så jeg kunne fastholde alle de glimt, der river mig ud af min trædemølle...og jeg nåede endelig mit helle...og jeg lukkede min dør, men skuldrene sank ikke ned...og jeg frygter dagen i morgen, for så meget er repeat lige for tiden, og jeg kan næsten ikke være i det mere...

Urolige hjerte...

2008-09-27T09:53:00.003+02:00

Urolige hjerte...har det sat sig så meget fast, at jeg skal grave lidt mere i det...kan jeg klare at håndtere, hvad jeg evt. finder...eller skal jeg søge at glemme, selvom tvivlen har slået bo ?

Må søge at mærke...

Tilstand...

2008-09-14T09:44:00.002+02:00

Tilstand...stilstand ?

Jeg føler mig deprimeret og oversvømmet af fortiden...alt synes at være ladet med glimt og følelser, som jeg måske var bedre tjent med at drukne i glemslens flod...

Og jeg løftede glasset og drak, men Jeres ord trængte ikke ind...

Benjamin...

2008-09-07T15:13:00.004+02:00

Benjamin - mit hjerte sprang et slag over, da jeg læste, at du nu fysisk har forladt os...og jeg husker dagen med trætheden og tyngde i hovedet efter fejringen af det nye års kommen...og den samme følelse af et mistet hjerteslag, da telefonen ringede med besked om det skete...demoen mod politivold nogle dage senere, hvor luften føltes så anspændt, at man næsten ikke kunne trække vejret...og angsten, jeg følte, da jeg så rækkerne af robotter i sidegaderne...og Hanse, hvis krop jeg så meget senere sank ind i søvnen sammen med...

Benjamin - du satte et aftryk...og du er ikke glemt...nu kan du sprede dine vinger - og flyve...

Benjamin mindes i aften...

And the Oscar goes to...

2008-09-01T11:12:00.005+02:00

Jeg er blevet nomineret - og jeg er helt uforberedt og har hverken Oscar kjolen klar eller takketalen eller noget...

Men tak Buster ! Mig en stor ære - og genkendelsen går begge veje...

Med æren følger så det store hverv selv at nominere 5 blogs...

Mine nomineringer går til:

Angel - som skaber de mest fantastisk stemninger i mig med sine ord, billeder og lyd...

Marie - som er den sjoveste blogger, jeg kender ! Hende, der fik mig til at blogge ! Skynd Jer - hun lukker og slukker for et godt ord ! :-)

Anja - fordi hun får mig til at mærke...fordi hendes rejse er fantastisk at følge !

Maja - fordi hun overrasker mig igen og igen med sine blandede bolsjer...og elsker Fanø lige så meget som mig !

Benny - fordi han har humor og holdninger i en skøn blanding !

I have a dream...

2008-08-28T20:08:00.002+02:00

I dag er det 45 år siden, at Martin Luther King, Jr., holdt den siden så berømte tale ved The Lincoln Memorial, Washington D.C.;

Dette er nok bloggens længste indlæg ever - men synes, at den skulle stå i sin helhed...ikke stykkevist og delt:

I am happy to join with you today in what will go down in history as the greatest demonstration for freedom in the history of our nation.

Five score years ago, a great American, in whose symbolic shadow we stand today, signed the Emancipation Proclamation. This momentous decree came as a great beacon light of hope to millions of Negro slaves who had been seared in the flames of withering injustice. It came as a joyous daybreak to end the long night of their captivity.

But one hundred years later, the Negro still is not free. One hundred years later, the life of the Negro is still sadly crippled by the manacles of segregation and the chains of discrimination. One hundred years later, the Negro lives on a lonely island of poverty in the midst of a vast ocean of material prosperity. One hundred years later, the Negro is still languished in the corners of American society and finds himself an exile in his own land. And so we've come here today to dramatize a shameful condition.

In a sense we've come to our nation's capital to cash a check. When the architects of our republic wrote the magnificent words of the Constitution and the Declaration of Independence, they were signing a promissory note to which every American was to fall heir. This note was a promise that all men, yes, black men as well as white men, would be guaranteed the "unalienable Rights" of "Life, Liberty and the pursuit of Happiness." It is obvious today that America has defaulted on this promissory note, insofar as her citizens of color are concerned. Instead of honoring this sacred obligation, America has given the Negro people a bad check, a check which has come back marked "insufficient funds."

But we refuse to believe that the bank of justice is bankrupt. We refuse to believe that there are insufficient funds in the great vaults of opportunity of this nation. And so, we've come to cash this check, a check that will give us upon demand the riches of freedom and the security of justice.

We have also come to this hallowed spot to remind America of the fierce urgency of Now. This is no time to engage in the luxury of cooling off or to take the tranquilizing drug of gradualism. Now is the time to make real the promises of democracy. Now is the time to rise from the dark and desolate valley of segregation to the sunlit path of racial justice. Now is the time to lift our nation from the quicksands of racial injustice to the solid rock of brotherhood. Now is the time to make justice a reality for all of God's children.

It would be fatal for the nation to overlook the urgency of the moment. This sweltering summer of the Negro's legitimate discontent will not pass until there is an invigorating autumn of freedom and equality. Nineteen sixty-three is not an end, but a beginning. And those who hope that the Negro needed to blow off steam and will now be content will have a rude awakening if the nation returns to business as usual. And there will be neither rest nor tranquility in America until the Negro is granted his citizenship rights. The whirlwinds of revolt will continue to shake the foundations of our nation until the bright day of justice emerges.

But there is something that I must say to my people, who stand on the warm threshold which leads into the palace of justice: In the process of gaining our rightful place, we must not be guilty of wrongful deeds. Let us not seek to satisfy our thirst for freedom by drinking from the cup of bitterness and hatred. We must forever conduct our struggle on the high plane of dignity and discipline. We must not allow our creative protest to degenerate into physical violence. Again and again, we must rise to the majestic heights of meeting physical force with soul force.

The marvelous new militancy which has engulfed the Negro community must not lead us to a distrust of all white people, for many of our white brothers, as evidenced by their presence here today, have come to realize that their destiny is tied up with our destiny. And they have come to realize that their freedom is inextricably bound to our freedom.

We cannot walk alone.

And as we walk, we must make the pledge that we shall always march ahead.

We cannot turn back.

There are those who are asking the devotees of civil rights, "When will you be satisfied?" We can never be satisfied as long as the Negro is the victim of the unspeakable horrors of police brutality. We can never be satisfied as long as our bodies, heavy with the fatigue of travel, cannot gain lodging in the motels of the highways and the hotels of the cities. We cannot be satisfied as long as the negro's basic mobility is from a smaller ghetto to a larger one. We can never be satisfied as long as our children are stripped of their self-hood and robbed of their dignity by a sign stating: "For Whites Only." We cannot be satisfied as long as a Negro in Mississippi cannot vote and a Negro in New York believes he has nothing for which to vote. No, no, we are not satisfied, and we will not be satisfied until "justice rolls down like waters, and righteousness like a mighty stream."

I am not unmindful that some of you have come here out of great trials and tribulations. Some of you have come fresh from narrow jail cells. And some of you have come from areas where your quest -- quest for freedom left you battered by the storms of persecution and staggered by the winds of police brutality. You have been the veterans of creative suffering. Continue to work with the faith that unearned suffering is redemptive. Go back to Mississippi, go back to Alabama, go back to South Carolina, go back to Georgia, go back to Louisiana, go back to the slums and ghettos of our northern cities, knowing that somehow this situation can and will be changed.

Let us not wallow in the valley of despair, I say to you today, my friends.

And so even though we face the difficulties of today and tomorrow, I still have a dream. It is a dream deeply rooted in the American dream.

I have a dream that one day this nation will rise up and live out the true meaning of its creed: "We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal."

I have a dream that one day on the red hills of Georgia, the sons of former slaves and the sons of former slave owners will be able to sit down together at the table of brotherhood.

I have a dream that one day even the state of Mississippi, a state sweltering with the heat of injustice, sweltering with the heat of oppression, will be transformed into an oasis of freedom and justice.

I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character.

I have a dream today!

I have a dream that one day, down in Alabama, with its vicious racists, with its governor having his lips dripping with the words of "interposition" and "nullification" -- one day right there in Alabama little black boys and black girls will be able to join hands with little white boys and white girls as sisters and brothers.

I have a dream today!

I have a dream that one day every valley shall be exalted, and every hill and mountain shall be made low, the rough places will be made plain, and the crooked places will be made straight; "and the glory of the Lord shall be revealed and all flesh shall see it together."²

This is our hope, and this is the faith that I go back to the South with.

With this faith, we will be able to hew out of the mountain of despair a stone of hope. With this faith, we will be able to transform the jangling discords of our nation into a beautiful symphony of brotherhood. With this faith, we will be able to work together, to pray together, to struggle together, to go to jail together, to stand up for freedom together, knowing that we will be free one day.

And this will be the day -- this will be the day when all of God's children will be able to sing with new meaning:

My country 'tis of thee, sweet land of liberty, of thee I sing.

Land where my fathers died, land of the Pilgrim's pride,

From every mountainside, let freedom ring!

And if America is to be a great nation, this must become true.

And so let freedom ring from the prodigious hilltops of New Hampshire.

Let freedom ring from the mighty mountains of New York.

Let freedom ring from the heightening Alleghenies of Pennsylvania.

Let freedom ring from the snow-capped Rockies of Colorado.

Let freedom ring from the curvaceous slopes of California.

But not only that:

Let freedom ring from Stone Mountain of Georgia.

Let freedom ring from Lookout Mountain of Tennessee.

Let freedom ring from every hill and molehill of Mississippi.

From every mountainside, let freedom ring.

And when this happens, when we allow freedom ring, when we let it ring from every village and every hamlet, from every state and every city, we will be able to speed up that day when all of God's children, black men and white men, Jews and Gentiles, Protestants and Catholics, will be able to join hands and sing in the words of the old Negro spiritual:

Free at last! Free at last!

Thank God Almighty, we are free at last!

Hvis det ikke er til for meget besvær...

2008-08-26T14:02:00.000+02:00

Med høflighed kommer man længst !

Fordoms Per...

2008-08-24T23:06:00.003+02:00

Jeg bliver ekstremt provokeret af, at en rigmandsdatter, hvis mand danser rundt i en kinder mælkesnitte reklame, skal fortælle mig at lykke er noget, man kan tænke sig til...

Helt firkantet sagt !

P.S.: Fru Zobel - bare send honoraret fra din bog til mig !

Tidsrejse...

2008-08-24T19:21:00.002+02:00

Har genset den her film i dag. Den kan lånes på biblioteket, hvis nogen skulle ha' lyst til at få et indblik i en del af BZ bevægelsens historie.

Isolation - here I come...

2008-08-23T10:39:00.002+02:00

Ordene - overskriften - er bare i mig...følelsen af at være bedst tilpas i min bobbel...blot være Maria og mor...men så strejfet af angsten for, at jeg isolerer mig for meget...for jeg er klar over, at jeg for tiden er verdens dårligste til at række ud til og efter dem, der også er en del af mit liv...

Lige nu er det sådan...jeg ved ikke helt hvorfor...men det kan være, at jeg finder ud af det...

Genfødt...

2008-08-15T10:49:00.002+02:00

Når jeg er ved Vesterhavet, føler jeg mig genfødt...en længsel inden i bliver forløst...måske er det drivkraften efter at blive forløst - født - rigtigt denne gang ?

Som et strejf af en engels vinge...

2008-08-08T17:00:00.002+02:00

I dag var en engel på besøg på jorden...han fortalte et menneske, jeg holder af, at kræften, der tidligere havde boet i hendes krop, var drevet bort...

Og salige tårer af lettelse, glæde og taknemmelighed flød ned af kinderne mine...

Inderst inde...

2008-08-03T14:49:00.000+02:00

This morning when I woke up
The silence in my head
I knew then
The loneliness that beat me
Is chasing me again

Swan Lee

?

2008-08-02T23:40:00.002+02:00

Er det ikke sjovt, at man nogen gange næsten løber tør for ord...og at man kan længes efter at finde dem igen, uden egentlig at vide, hvad man ville sige, hvis man fandt dem...

Join the army and be a man...

2008-08-01T11:13:00.002+02:00

Så i morgentv, at danske udstationerede soldater rigtig gerne ville ha' tilsendt ét eller andet mandeblad - FHM Whatever...men det var ikke kommet igennem nåleøjet hos dem, der står for afsendelse af pakker fra DK...så i stedet fik de sendt Familie Journalen og Ude & Hjemme !

Det er da for sjovt ! Så kan de slappe af efter dagens dont med artikler omkring hækling, syltning og diverse andre husmoderlige sysler...

De må blive de rene Martha Stewart'er, når de engang er parat til at udskifte maskingeværet med mere fredelige remedier !

Have a coke and learn the alphabeat...

2008-07-30T22:21:00.002+02:00

Er jeg mon den eneste, der undrer mig over, at Alphabeat siger nej tak til at varme op for Spice Girls, fordi de ikke vil sættes i "den kategori"...men ja tak til at deres musik kan bruges i en cola reklame ???

The word is on our lips...

P.S.: nååårh - da sikkert fordi, at Spice Girls i sin tid reklamerede for Pepsi, at de ikke ville skåle med dem back stage !

Stop det !

2008-07-29T12:43:00.001+02:00

Jeg gider ikke mere !

Stop varmen !

Jeg kan ikke holde det ud...

Please...?