
Jeg så "Da døden kom forbi Madame Arthur" tidligere på aften...og blev noget så grebet og fascineret og berørt og alt muligt...
Grebet af de skæbner, som blev præsenteret på den relativ korte tid, som programmet varede...
Fascineret af den livsglæde og "knald i låget på den positive måde", som kendetegnede den periode - det sted...
Berørt over, at man kan dø af begær...
Kan huske dengang, hvor AIDS dukkede op i medierne...hvor lidt man vidste...hvor skræmte, uvidende og naive, vi vel mere eller mindre alle sammen var...og så den virkelig grimme:
hvordan nogle mennesker prøvede at udnytte den grufulde sygdom til et helligt korstog imod homosexualitet og syndigt liv og levned ! Hvor afmægtigt det var at være spirende teenager, og forholde sig til, at den spirende sexualitet, som for crying out loud var svær nok i forvejen, nu også pludselig var blevet til noget potentielt dødbringende...
Og tænk - den er der endnu...sygdomme...HIV...AIDS...stadig lige grufuld - omend det synes at være blevet til en mindre synlig sygdom i dag...troen på de medicinske fremskridt, gør formodentlig sit...men det ER og BLI'R stadig en sygdom, som ikke burde overgå noget menneske...og som vi hver især burde søge at undgå...
Vil du også berøres ? Så tjek genudsendelsen af "Da døden kom forbi Madame Arthur" - DR2, tirsdag d. 28/8 kl. 00.55.