Breathe...

Stod dér i bussen og mærkede, at det svimlede for mig...at maven vendte sig...at sveden sprang...

"Breathe breathe breathe" sagde stemmen i mit hoved - men alting sejlede...den fulde svedende mand lidt fremme sendte sin kvalmende dunst imod mig...krydret med bussens luftfugtighed, der nærmede sig tropisk klima, lagde den sig som en tung dyne over mig...

"Breathe breathe" sagde stemmen i mit hoved - og jeg satte mig på den ledige plads...lukkede øjnene for en stund...mærkede luften komme i små brudstykker...mærkede det altopslugende dyb rykke sig blot en anelse væk fra mig...

"Breathe" sagde stemmen i mit hoved - og jeg trådte ud på den regnvåde gade...mærkede de bløde dråber vaske lidt af det klæbrige væk...

Jelb...

Således beroliget af gårsdagens kommentar, tog jeg en dag mere i samme kategori - dog denne gang med lidt mere musikalsk variation, samt tilsat en gang grum socialrealistisk film (Vera Drakes hemmelighed - kan anbefales !)...

P.S.: Jelb ! Jeg kan ikke finde ud af at indsætte link i mine blogindlæg - heller ikke selvom jeg læser bloggerguiden...kan nogen forklare mig det mere pædagogisk OG enkelt ???

Gad vide...

Gad vide, om der er sket noget spændende ude i verden i dag, mens jeg har ligget og døset med katten og Amy Winehouse på repeat...

Til hvilken nytte ?!

Say hi til den uofficielle indehaver af Danmarksrekorden i myggestik !

Nogle siger, at man bare ikke skal klø i dem...

Jeg siger, at de ikke ved, hvad de taler om...

Ligner snart en fucking junkie med sår alle vegne !

Gør myg noget godt i øko-balancen ?

Eller kan man med politisk korrekt god samvittighed godt ønske dem hen, hvor pebret gror ?

Nej, vent - næsten synd for dem, der bor dér...

Henter Bruce Willis !

Die myggefuckers !

And I still haven't found what I'm looking for...

Jeg havde næsten glemt...

Jeg havde næsten glemt...nej, det passer ikke - for du er en del af min daglige smerte, mine mange kampe og min higen efter at stykke mig selv sammen til et helt menneske...og så prøver du at snige dig ind i mit liv igen...og det går op fra mig, at jeg vitterligt intet vil ha' fra dig...at jeg selv må kravle og gå og stå og løbe og flyve...når jeg tænker på dét, du har gjort, kan jeg ha' svært ved at forstå omfanget...jeg kan gribe mig selv i at tænke, at jeg må se at komme videre...at det ikke kan blive ved med at fylde...at det vel er skæbnen for nogle af os...så tænker jeg på min egen sol...og jeg sønderrives ved tanken om, at hun skulle placeres i noget tilsvarende...jeg ville ønske, at jeg også kunne sørge over mig selv...så'n helt derinde...og så heles...

Tøh...

Kender I typen, der siger nej tak til tilbud om avis, men alligevel ender med at få den i 5 mdr., selvom økonomien i virkeligheden ikke er til det...

Nå - men så kan jeg da højne standarden for marsvinene efterfølgende...slut med gratis aviser som underlag i buret !