You know I'm bad...

Ja, undskyld - men det allerførste, jeg tænkte, da jeg hørte, at Kurt Westergaards frisør havde sagt op, var: "Ej, har han en frisør" ?

Nå.

Først var jeg ikke mig. Kvalmen og svimmelheden tog over. Gled ind i søvnen, og mødte mærkelig ting i mine drømme.

Nu er jeg mig. Og jeg kan ikke være i det lige nu. Så hvad gør jeg så ? Rastløsheden flyder i mit blod, mens jeg samtidigt lammes af en manglende lyst til noget som helst.

Nå.

Sagt...

Så er det sagt.

Eller skrevet.

At jeg synes, at mit afkom skal bo permanent og fuldt og helt hos sin far.

Afventer.

Sitrer.

Ta' nu imod.

Fuldt og helt.

No more games.

Drys...

Det drysser ned fra himlen.

Jeg troede, at jeg skulle på torvet. Min etapesøvn gjorde det ikke lige muligt. Det må blive på onsdag så.

At vågne langsomt kl. 13.45, føles mærkeligt - men godt.

Det drysser ned fra himlen - og jeg drysser herinde.

Byen

Byen er så grim i dag.

Jeg gik i gaderne, der flød med resterne af det gamle år. Alting var smattet og gråt, og der lugtede brugt. Brændt. Kasseret.

Skyndte mig ind og købe smukke blomster til mig selv, og ilede hjem i hulen min. Lod smukke toner fylde stuen og sank ned i blødhed.

.

Er du sikker, når du siger, at der venter mig en masse derude ? På en dag som i dag bliver jeg slået af tvivlen. Af at mærke smerten og usikkerheden forplante sig i mig. Af at sortere, så alting blot filtrer endnu mere sammen.

Har jeg gjort det galt ? Har jeg set forkert ? Har jeg skadet, trods ønsket om det modsatte ? Kan jeg ikke se skoven for bare træer, og er jeg ved at miste dig for altid ? Finder du din vej - tilbage eller et andet sted hen ? Hvad er op og hvad er ned, og gør det overhovedet nogen forskel...