Undren

Hvordan kan du - og de - tro, at dit fravær og dine fravalg har formet hende...

Hvor kan man være blind, trods beriget med øjne, der burde kunne se og skelne...

Edie and me...

Så "Factory Girl" i dag. Og jeg mærker endnu engang, at jeg har en indre misbruger, som tiltrækkes af destruktionen, desperationen, frustrationen...

.

Fordi du er
bliver jeg
til

Flashback

Da musikken pludselig lød i natten, blev jeg kastet ud i følelsernes dans. Jeg så dig for mig, og alt var pludselig som engang og slet ikke som nu. Og alligevel var alt så ganske anderledes, og smertelig var erkendelse, skønt den ingenlunde var ny. Savnet af dét, der var engang, og dét, der måske aldrig var ment til at være mere. Tankerne om min egen utilstrækkelighed flød over vippekanten, og alt selvbedraget blev følt. Mærket er jeg, og alligevel så uforløst. Indkapslet. I hi. Forfrossen. Vissen. Nærmest død. Og intet var vist, og intet blev, og det var osse godt for mig.

Fuck kræft !

Fuck kræft ! Kan ikke bære flere kære, der skal rammes af den møgsygdom. Bare stop det. Gå bort - væk herfra. Jeg vil ikke berøres af dig. Skrid. Nu. Fuck dig, mand !

Premiere - og afsked...

Jeg måtte lige skrive et blogindlæg FRA Fanø...og så sidder jeg altså her med knaldende hovedpine en alt for tidlig morgen - efter en nat med drømme, der kun indeholdte onde ting !

Ikke lige det fedeste udgangspunkt for at skrive noget som helst - eller foretage sin rejse hjem til det, der rent faktisk er ens fysiske hjem...endnu...

På gensyn, mit kære hav...

Engle ta'r nogle gange fejl...

Englen tog fejl...

Og denne gang flød tårerne af medlidenhed og smerte...og en voldsom overvældende afmagt i erkendelse af, at livet er skrøbeligt og aldrig kan tages for givet...