Her er London, her er London...

Jeg skulle nok lige hilse og sige, at det ikke hjælper meget med en rullekuffert, hvis der ikke er ryddet sne, der hvor man skal gå ! Og hvis man så tillige har pakket sin største kuffert helt stopfyldt - OG har en pose mad og toiletpapir og taske osse...så kan det nok lige være, at superkræfter og et ilttelt havde været på sin plads...

Men kan berolige alle: Jeg er nået levende frem til min ferielejlighed på Fanø ! Og sidder nu og hiver efter vejret - lidt - mens jeg betragter verdens mest dovne hundelufter: bil kører ned på stranden...hund bliver losset ud...bil begynder at køre...hund løber gøende efter bil...minder mig lidt om en ferie i Norge, hvor min mor kørte fra min far i bilen...ingen sammenligning med den firbenede race i øvrigt...

Har slæbt halvdelen af mit badeværelse med - regner med at tilbringe en god del af tiden i badekarret nemlig. Så tror nok lige, at jeg vil ud og organisere mine 5 milliarder badetamtam-ting !

Har du havemøbler i ørerne ?

Sidder og ser temaaften på DR2 - love it. Gensyn med den danske musikscene i 80'erne. Og husker pludselig et utal af eksempler på meget misforstående sangtekster.

Som dengang, hvor jeg til mit livs første og eneste Gnags koncert stod og brølede "Ud med Hans" - og ikke havde et clue om, hvem fanden ham Hans var...

Eller når jeg sang med på Sneakers' voodoo sang, og undrede mig over, at han ønskede os alle en glædelig jul...

Har du prøvet det - at ha' havemøblerne i ørerne og synge noget helt forkert, meget højt og meget længe ?

For tiden ser jeg rigtig mange film. Stort set én hver dag. Jeg elsker at forsvinde ind i en anden verden - blive opslugt af en god historie, godt skuespil og nogle flotte billeder og effekter.

I dag så jeg "Biernes hemmelige liv". Har hørt, at bogen skulle være fantastisk, men har ikke fået den læst. Nu har jeg så set filmen. Og hold da op - den var simpelthen så god. En meget gribende og vedkommende historie, som jeg på det varmeste kan anbefale.

Så - se den, se den !

Tell me why...

Hvorfor er jeg ikke én af den slags mennesker, som kan smide en ufarlig kliché, når man midt på gaden møder en mor, der spørger "Hvordan går det så ?" ?

Hvorfor er jeg én af den slags mennesker, som knuger mine nyindkøbte tulipaner, mens tårefiskene begynder at trille ?

Nå...vil i virkeligheden nok slet ikke bytte...men det kunne sgu være praktisk nogle gange, hvis man bare kunne gå på automat-happy-eller-i-det-mindste-bare-neutral-pilot...

Øjnene, der ser...

Jeg gik en tur og så på andres liv. Jeg elsker at gå og kigge på folks huse - og så meget ind af deres vinduer, som det er nu er muligt, uden at blive antaget for at være et eller andet suspekt.

At få et glimt af deres hjem. Bygge videre på en forestilling om, hvem der bor derinde. Hvad det er for et liv, de har. Hvem de er. Hvad de drømmer om. Hvad de længes efter.

Jeg går som en betragter. Og det er nok i virkeligheden sådan, jeg bedst kan li' at være. Den, der betragter. Den, der står lidt udenfor. Som er med - og så alligevel ikke helt.

Måske er det af angst for, hvad der vil ske, hvis jeg blev den betragtede.

Bølge !

Det er da for vattet at foreslå et pointsystem for at få tildelt permanent opholdstilladelse...næh, du - lad os lave det á la X-factor ! Så sviner vi dem til og sender dem hjem - i bedste sendetid !

.

Engang. En dag. At last. Endelig. Forløsning. For altid.