"Hun var som en vild hest, der har skåret haserne i et forsøg på at sætte over et stengærde, og som så prøver at komme på benene igen. Det, hun havde troet var en solbeskinnet eng, var i virkeligheden ikke andet end en trist og mørk indhegning, og hun vidste ikke, hvad hun det ville sige at være ude af stand til at bevæge sig; det var ikke det, hun var skabt til. Alligevel bed hun sig fast af alle kræfter, det rasede i hendes hjerte og hver dag, der gik, gjorde sit for at sønderknuse hende."
Philippe Djian
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar