September tanker...

Begyndende efterår. Himlen skifter nuancer. Luften føles kold om morgenen, men dagen varmer den. Bladene begynder at skifte farver. Fuglene høres ikke mere tidligt om morgenen. Hvordan kunne jeg nogensinde være irriteret over deres pludren ? Sidder og betragter skærmen. Ord, der bliver til perlerækker. Men jeg går ikke med halskæde. Kærlighed til min ø. Den begyndende løsrivelse ? Havet. Jeg ser mig selv vandre langs stranden. Tror aldrig, at jeg ville føle mig ene og forladt. Selvom dagene skifter tyngde, vil jeg overkomme det. Jeg vil lære at mærke og forstå. Det væsentlige. Dem, der betyder noget. Og ordene vil måske finde mig ? Vil min mund blive levende ? Vil jeg føle mig hjemme i mig selv ? Hvem vil være der, når jeg har brug for dem ?