18 november 2007

Solidaritet...

Skulle ha' afkommet med ind og se teater i går aftes - et gensyn for mit vedkommende med "Solidaritet", som Teater Momentum på super vis havde på plakaten.

Eftersom hun var ved sin far, var hun venligst udlånt.

I de sidste 1½ time før afgang indkom en lind strøm af opkald vedr. livsnødvendige ting, som jeg måtte medbringe, idet vi skulle mødes deroppe.

Det omfattede bla. den føromtalte deo - selvfølgelig Christina Aguilera, IKKE Helle Kitty ! - samt et udvalg af hårdimsedutter, der matchede hvidt og sort tøj (farvesammensætning plejer ærlig talt ikke at være hendes stærke side, så point taken for at hun bad om noget, der matchede...at hun så endte med at lade håret hænge, er en helt anden sag...) og en læbepomade (dén med mint - IKKE nogle af de 10 millioner andre med frugtduft...)

Hun synes, at det var en ok stykke (det er vist de største ord, man får ud af hende for tiden !), og at det var herre sejt at få lov at smage 3 forskellige økosodavand (hey - Myntebrus smager skida godt !)

Mine mange forsøg på li'som at få en dialog i gang om stykket, faldt lidt meget til jorden, så jeg var mundlam, da hun tidligere i dag kom glædestrålende ind og bekendtgjorde, at det var super godt, at hun havde set det stykke.

Da jeg nysgerrigt spurgte hvorfor - og så frem til refleksioner om diverse vigtige aspekter i en teenagepiges liv - fik jeg svaret:

"Fordi jeg så hvordan hende dér Liselotte bandt sin tørklæde !"

Hvorefter hun stolt fremviste en ny variant udi halstørklæde-binding...

Sååååk...

At kaste kulturelle perler for en præ-teenager altså...

2 kommentarer:

Marie sagde ...

Hahaha, synes hun er SÅ sjov. Håååååber jeg får en datter en dag.

Maria sagde ...

Tror du har rigtig gode datter-gener ! :-)