02 februar 2008

Genfødsel ?

Vil det mon vitterligt være muligt at frigøre mig selv fra skyldfølelsen for dét, som jeg aldrig selv bad om at få pålagt ?

Kan jeg genfødes i en befriet udgave ?

Kan jeg kappe fortidens navlestreng ?

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Argh. Dit indlæg skaber hjerneaktivitet der slet ikke hører en lørdag til;)

For...

- jeg får lyst til at spørge:

Skal du kappe?
Nej du skal ikke! I det øjeblik du erkender tingene som de er blir du fri! I dét øjeblik bliver du nødt til at erkende at der netop er en selvmodsigelse i at DU føler skyld over noget DU ikke selv var herre over!

Du kan ikke fjerne det der var - men du kan omskrive de værdier du tillagde det der var.

En proces, ja selvfølgelig. Men det er det dér med at tage ansvar for eget liv. I mange år lå jeg under for hvad jeg havde fået med mig i bagagen. Det var en hæmsko. Jeg kunne ikke gennemføre noget som helst. Jeg kunne ikke være som alle de andre!

I dag indser jeg at jeg bare er mig. At jeg ikke ville fødes som 'alle de andre'. At jeg må finde mine grænser og at jeg ikke skiller mig synderligt ud fra mængden i den sammenhæng.

Vi må acceptere os selv for at elske os selv. Det er en svær nød når man er tidligt udfordret!

Men du kan Maria! Du kan!

Maria sagde ...

Kære Anja

Tak for ordene ! Jeg kan godt li' formuleringen "tidligt udfordret". God klang - ikke bare lydmæssigt, men osse indvendigt, når jeg siger det...

Jeg tror, at du har fat i noget med dét med at omskrive værdierne - og ikke mindst dét med at erkende ! Erkende hvad der var - hvad det var...hvad der ikke var mit, men alligevel blev mit...og hvor det hører hjemme...