What goes around...?

Nogen skylder mig...for fuck, jeg var så'n lidt overjordisk god i dag !

Efter at biblioteksafleveringsautomaten havde ædt mine bøger - og var gået i stå to gange undervejs, så den efterhånden meget trætte dame, som også var ved at lave den anden automat, måtte ind og gøre et eller andet mystisk-fystisk ved den - vader jeg direkte ud i 600 tabte kr. og en togbillet.

Alt imens jeg når at tænke "skjult kamera" og samler pengene op, kommer en forvildet udenlandsk turist med kuffert halsende opad rulletrappen, mens hun råber "it's mine - it's mine"...og jeg prøver at se ud som om, at jeg ikke i så meget som et strejf af ét sekund havde tænkt på, at det ville forøge min lommebeholdning med over 300 %, hvis jeg proppede pengene i lommen, og giver hende dem med en bemærkning om, at det var for mange penge at miste...og hun halser nedad trappen igen, og taber så 200 kr. og endnu en togbillet...og nu er stilen li'som lagt, så jeg råber efter hende, at hun har tabt noget...og går ud i solskinnet og sneen, da samtidigt drysser ned fra himlen og tænker, at det var sgu god karma i bund og grund...for pengene var ikke mine og alt det dér...og nu sker der nok noget godt snart...skattepenge tilbage f.x.!

Mens jeg stadig svæver lidt i tankerne i de 20 min., jeg venter på apoteket, kan jeg høre nogle spiller guitar over i solen ved rådhuset...og sneen kommer stadig dryssende ned engang imellem...og jeg er helt glad og så'n...indtil damen bag skranken fortæller mig, at der ikke ligger en recept til mig - og jeg forstår minus, eftersom de selv sagde sidst, at jeg bare skulle komme med mit sygesikringsbevis og hente medicinen de næste 3 gange, den stadig duede til...men hun kom med en lang forklaring om gule og hvide recepter og forskellen her på, og dér stod jeg med tårer i øjnene og sagde "jamen jeg har ikke flere piller tilbage", og kl. var efter lukketid ved psykiater og læge, og følelsen af "jamen hende der ekspederede mig sagde at..." var overvældende...og da damen så sagde til mig, at det jo nok en anden gang var meget godt at komme før at man ikke havde flere piller tilbage, havde jeg virkelig lyst til at kopiere Anja og lægge mig ned på gulvet...for hvad fanden var det for noget at sige, når det nu ikke var mig, der havde lavet en fejl...

Men i stedet gik jeg bort og ud og tårerne løb - og guitarfolkene skrålede "rape meeeeeee", og jeg satte mig ned, men alt for mange mennesker...skråede over til domkirken og ind i den hvide rum med højt til loftet og lod så bare tårefiskene flyde...og jeg blev ved forever - indtil jeg også mærkede en vrede...vrede over, at jeg så ofte kommer til at blive ked og tage ting på mig, i stedet for at blive vred, når og hvor det er påkrævet...for det er da ikke rimeligt, at jeg skal gå igennem resten af en dag med efterdønningerne i krop og sjæl, og så kan apotekerdamen gå hjem til sig uden så meget som et begreb om, hvad der skete dér...

Da jeg senere skulle hjem, og sad stille og ventede på en bus, kom der en dame og satte sig ved siden af mig...vi sad bare...og så tog hun en pose lakridskonfekt op og spurgte, om jeg ville ha' et stykke...og jeg smilte og tænkte, at man nok alligevel får lidt godt igen, når man gør noget godt for andre...

Og da jeg kom hjem til afkommet, der havde lavet sin månedens opgave færdig og valgt en kreativ udformning med forskelligt farvet karton, der blev klistret sammen, glemte jeg næsten helt, hvad der var sket...

Næsten...

Og i morgen, når jeg har fået en ny recept, kan det godt være, at jeg går ind på et andet apotek...men det kan osse være, at jeg går tilbage og siger til en dame, at de burde ha' bedre styr på dét de siger...ej, gør jeg nok overhovedet ikke...men jeg vil ihvertfald tænke det !