02 maj 2008

Forbrugsfest...


Vi sprænger budgettet i de her dage - godt hjulpet af det uundgåelige overtræk...afkommet skal om 2 uger afsted på et 6 ugers ophold - på Fanø af alle steder ! Masser af motion, friluftsaktiviteter og sund mad - og muligheden for en fantastisk solnedgang HVER aften...jeg er misundelig...ihvertfald på det sidste !

Men det kræver osse indkøb af 10 millioner stk. tøj - ca.; så vi kigger og prøver og køber og forbruger...og jeg tænker, at dét som er så helt specielt for os, er en hverdagsting for mange andre med en bedre økonomi: at man shopper...for mig er shopping efterhånden reduceret til at tælle sammen ned til mindste øre, når man handler hverdagstingene ind...og ja - man kan mærke, at priserne på fødevarer er gået opad...blev i sidste uge slået af en kommentar i Søndagsavisen fra Anne Larsen under hendes madtips - hun anbefalede en pasta fra Irma til nogen og 20 kr. for en pose, og skrev at det var et sted, det ikke kunne svare sig at spare på kvaliteten...og jeg tænkte: virkeligheden for rigtig mange mennesker er altså, at budgettet ikke levner plads til pasta, der koster "så meget", når man tilsvarende kan få 4-5 poser i Netto...og nej, kvaliteten er ikke den samme - men hjælper skida ikke meget, at man fik noget god kvalitet først på måneden, hvis man skal leve af ingenting senere på måneden...

Hmmm...så lyder det lige lidt sukkende og klagende og alt muligt andet...men bare ikke altid sjovt at være konstant under økonomisk pres...selvom det fordrer éns opfindsomhed på de mest utrolige måder...

Ingen kommentarer: