Rodekassen

Tingene er så overvældende svære. Uigennemskuelige. Ikke til at se sig ud af - igennem. Jeg er i tvivl om, hvad der er sker. Hvad der er reelt, hvad der ikke er. Og jeg kan ikke finde mit ståsted i det hele. Alle ordene om, hvad jeg skal, smuldrer bort i situationerne. Jeg får lyst til at kaste det hele fra mig. Men det gør man ikke. Så jeg går lidt mere i stykker derinde. Føler tyngden lidt mere. Tårefiskene svømmer frit. Og gid noget ville sprænges. Hvis jeg bare vidste. Og kunne. Aldrig mere se.

Så gå dog væk, mand.