26 maj 2008

Oh...

Rosévin med danskvand og friske mynteblade smager fortryllende godt...

20 maj 2008

Aaaaargh !

Jeg har ikke ord for, hvad jeg synes om det fucking rod, der hersker i de oplysninger, min økonomiske rådgiver i kommunen slynger om sig med !!!

Aaaargh !

Ta' Jer sammen, for satan !

19 maj 2008

Valmue


En valmue åbner sin røde blomst
i solopgangen
umættet lykkelig
som den der fisker
i en dam uden fisk

Ove Abildgaard

17 maj 2008

2 x baby...

Min baby er homesick...i går græd hun sig igennem den halve times tlf.tid - og efterlod en moar med blødende hjerte, selvom jeg ét sted ved, at hun kommer sig...og jeg hørte min mund sige alle de rigtige ting (forunderligt som jeg kan dét ifht. hende, men ikke så godt ifht. mig selv...) og tror, at de kan gøre en forskel for hende...at de synker ind og gør sin virkning...

I dag var der osse lidt gråd...men meget mindre...og flere ting at fortælle...

Så min baby skal nok klare den...som baby i "Dirty Dancing", som kører i flimmeren nu...og som får lov at køre, fordi min baby elsker den og uden tvivl havde set den, ifald hun var hjemme...lidt skørt, men - that's just me, baby !

14 maj 2008

Savn !

Savnet er allerede ved at indtage sin plads...jeg kan mærke det i maven...i hjertet...og hele dagen den dér prikken på næsetippen, som varsler tårer på vej...bare et glimt...bare et strejf...

Så skubbes det væk...og der pakkes og skrives navn i og findes frem...og der grines og krammes og snakkes...og der klippes negle og købes batterier...og i morgen ta'r min lille store sol afsted...

Når hun nu ikke skal være her...så er jeg glad for, at det er min ø, hun drager til...så kan jeg jo se hende for mit indre blik...

Mærkes næsten som en forpremiere på at hun bli'r stor og flytter hjemmefra...at hun skal flyve på egne vinger...

Og mest skræmmende faktisk: at jeg skal finde mig i nuet - uden hende...at jeg skal gøre ting for mig - uden hende...at jeg skal alt - uden hende...

Seks uger føles som en evighed...og hele kroppen sitrer indvendigt af forventning og angst...glæde og sorg...angst og bobler...for der ER vitterligt så mange facetter af følelser, at det er til at blive helt rundtosset...

Men i mit hjerte visheden om, at dét jeg sender afsted, kommer tilbage igen...og endda med sjælelige souvenirs af stor værdi...

Og jeg vil trække dagene på snor imens...

11 maj 2008

mmm...

Everybody’s gotta end up somewhere
I’m just taking my time to get there

Tina Dickow

08 maj 2008

Good vibrations...

Lad os forene vores gode vibrationer...lad os fokusere - samle tankerne...den gode karma...og så sender vi med samlet kraft skyen af power mod skattevæsenet...lader den smyge sig omkring lige netop den medarbejder, der sidder og regner på, om jeg skal ha' skat tilbage...hvisker blidt, men overbevisende i vedkommendes øre, at den er go' nok...at der skal penge retur på min konto...

Tak !