Et glimt af noget, jeg ikke har set længe. Som jeg næsten havde glemt. Som jeg måske vil glemme. Som jeg ikke kan mærke. Som jeg kun strejfer.
Lyden af det, som var engang. Som fyldte mig dengang, og som jeg stadig kan mærke genklang af. Som stadig får tårefiskene frem til overfladen. Som stadig betyder "hvad nu hvis...?"
Og lyden svinger. Så symbolsk. Og jeg vil mærke. Mærkes. Og jeg vil ikke. Og jeg lukker. Og jeg slukker. Og jeg ved, at i mine drømme kan jeg ikke flygte.
26 maj 2009
19 maj 2009
Splint
Mine fingre lugter af svig
Mine øjne fyldes af tårer
Jeg ser i spejlet uden at genkende
og dog kender jeg hende
mig
Det var ikke sådan det skulle
være
men jeg
er
selvom jeg ikke vil
være
Mine øjne fyldes af tårer
Jeg ser i spejlet uden at genkende
og dog kender jeg hende
mig
Det var ikke sådan det skulle
være
men jeg
er
selvom jeg ikke vil
være
Abonner på:
Opslag (Atom)