Ville det være sådan, hvis det havde været vores historie ?
Det er altid så smukt og rigtigt i deres skildringer. Jeg er ikke sikker på, at virkeligheden ville se sådan ud.
Måske svøber jeg mig blot i melankoliens kåbe. Illusionernes aura.
Dét der var, er ikke.
Umuligt at fastholde. Ikke ment til at være måske.
Hvorfor er det mon, at det stadig er i mig ? Sammen med alt det andet.
Nogle ting ved jeg ikke, om jeg kan, vil eller skal kastet bort.
04 juli 2010
12 juni 2010
Fucking Pisse Lorte Tisse Bæ - eller noget...
Dengang jeg arbejdede som socialrådgiver, havde vi en regel i min gruppe: send aldrig breve med dårligt nyt ud til borgerne, så de modtager dem i weekenden, hvor de ikke kan komme i kontakt med forvaltningen. Der skulle være mulighed for at modtageren kunne stille spørgsmål til afgørelsen.
Hvor ville jeg ønske, at man gjorde det samme i boligstøtteafsnittet, så man ikke modtog et brev på en lørdag sammen med et girokort, lydende på 15.252 kr., som jeg har fået udbetalt i for meget boligstøtte i følge dem.
Jeg fatter ikke deres tal. Jeg fatter ikke deres brev. Jeg ved kun, at jeg har givet dem alle oplysninger om min indkomst, men nu skal jeg gå med ondt i maven indtil på mandag, hvor jeg kan få fat i dem.
Hate this shit ! Og jeg kan ikke slippe det...
Hvor ville jeg ønske, at man gjorde det samme i boligstøtteafsnittet, så man ikke modtog et brev på en lørdag sammen med et girokort, lydende på 15.252 kr., som jeg har fået udbetalt i for meget boligstøtte i følge dem.
Jeg fatter ikke deres tal. Jeg fatter ikke deres brev. Jeg ved kun, at jeg har givet dem alle oplysninger om min indkomst, men nu skal jeg gå med ondt i maven indtil på mandag, hvor jeg kan få fat i dem.
Hate this shit ! Og jeg kan ikke slippe det...
09 maj 2010
Rodekassen
Tingene er så overvældende svære. Uigennemskuelige. Ikke til at se sig ud af - igennem. Jeg er i tvivl om, hvad der er sker. Hvad der er reelt, hvad der ikke er. Og jeg kan ikke finde mit ståsted i det hele. Alle ordene om, hvad jeg skal, smuldrer bort i situationerne. Jeg får lyst til at kaste det hele fra mig. Men det gør man ikke. Så jeg går lidt mere i stykker derinde. Føler tyngden lidt mere. Tårefiskene svømmer frit. Og gid noget ville sprænges. Hvis jeg bare vidste. Og kunne. Aldrig mere se.
Så gå dog væk, mand.
Så gå dog væk, mand.
04 april 2010
23 marts 2010
En rumlen...
Hvordan fanden kan jeg ha' så lidt energi til noget som helst her i alt mit rod ?
Jeg kunne få lyst til at brænde det hele ned - bare for at kunne starte helt forfra !
Argh altså !
Og nej nej - bliver ikke pyroman eller noget. Oparbejder vist bare et vulkanudbrud, der vel må komme i udbrud på ét eller andet tidspunkt...
Jeg kunne få lyst til at brænde det hele ned - bare for at kunne starte helt forfra !
Argh altså !
Og nej nej - bliver ikke pyroman eller noget. Oparbejder vist bare et vulkanudbrud, der vel må komme i udbrud på ét eller andet tidspunkt...
01 marts 2010
Kapaw !
Nogen gange tror man ikke, at et andet menneske kan synke dybere, end det allerede er tilfældet.
Nogen gange bliver man ramt lige dér, hvor det gør allermest ondt, når man finder ud af, at det kunne de så godt.
Nogen gange bliver man ramt lige dér, hvor det gør allermest ondt, når man finder ud af, at det kunne de så godt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
