Billederne på skærmen af Ungdomshuset, hvor rydningen er påbegyndt...de gør mig bare så ked af det...minderne fra en tid, fyldt med drømme og forhåbninger...
Det hus er symbol på så mange ting - for så mange mennesker...og det gør mig trist at vide, at det rum nu forsvinder, for jeg ved, at det efterlader et stort tomrum hos mange...
Husker magien ved den energi, der kunne være - den gejst, der kunne fylde én, når man følte sig samhørig med andre...
De mange fede koncerter...de mange finurlige mennesker...nogle dejlige mennesker, hvor af nogle fik en særlig plads i hjertet...
Hvor må der være mange i dag, der som jeg bliver nostalgisk og ked, fordi de også har efterladt en del af dem selv i det hus - og fået noget med derfra...
8 kommentarer:
Jeg har det på samme måde. Er også meget trist.
Ej Maria, er det dig på billedet?? Totalt modella??
Gid det var - nej, det er Beatrice Dalle ! Du ved - hende, der spillede Betty Blue...
Billedet havde bare lige den stemning, som jeg var i, da jeg i går aftes satte det på...
Såmænd...
P.S.: du var ellers lige ved at blive misundelig, huh ? :-)
Misundelig? Nej da...tænkte bare wauw!!
La' bar' vær' !
Du tænkte: "Wauh - jeg sku' være blevet ambassadør for det, hun bruger, i stedet for Nivea, mand"...
Og så blev du så grøn af misundelse, at det ganske overskyggede den spirende beauty summer glød...
;-)
Du må være synsk....var PRÆCIS det jeg tænkte, ja.
Nu har jeg været lidt rundt... og hvor er det skønt midt i denne mørke tid... at man ikke er alene om at sympatisere med ungeren
Send en kommentar