Jeg er én af dem, der husker præcis, hvad jeg lavede, da jeg hørte, at Diana var død...som blev frygtelig meget berørt af det - på grænsen til det lidt for følelsesladede iflg. flere af mine veninder...som så tv konstant - selv tyske synkroniserede dokumentarprogrammer ! Som optog et helt videobånd med diverse tv-klip i et forsøg på at holde fast i noget...
10 år efter - og jeg har erfaret, at jeg stadig bliver berørt over at se hende og høre hendes historie...at hun stadig rører ved noget i mig - og at jeg stadig synes, at hun var et fantastisk menneske, på godt og ondt...ikke fuldendt, ikke perfekt - men elskelig lige som hun var...
2 kommentarer:
Tror mest jeg blev revet med af alt det medie-dims, fordi før Diana døde havde jeg aldrig interesseret mig for hende, hendes liv eller...noget. Men jeg husker såmænd også stadig hvor jeg var, da jeg hørte det. Og det var bare tragisk, og jeg tudede som en besat da lille bitte Harry og storebror gik bag kistebilen. SÅ sørgeligt. Og da chaufføren stoppede bilen og måtte tage alle blomsterne væk fra ruden, som folk kastede. Godt nok mange blomster, mand.
Ja, virkelig mange blomster...og virkelig mange tudemomenter...
Send en kommentar