Jeg har været så bange for fortidens genfærd...jeg har forsøgt at løbe fra dem, men de var altid med mig...jeg har forsøgt at gøre front imod dem, men jeg mistede altid modet eller mig selv...
Men nu tror jeg, at der spirer noget frem i mig, som måske kan gøre en forskel...og det føles forunderligt, lidt skrøbeligt og ukendt...men ubetinget som noget godt...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Det' da fantastisch!! Hepper på dig.
Face your devils!
Well done og god rejse;)
Hold fast i det nye, gode. Så skal det nok blive bedre, det tror jeg på.
Det er jo nærmest poetisk!!
Send en kommentar