Act once again

Du ligner helt dig selv. Det gør jeg ikke. Din nærhed på én og samme tid med den afgrund af afstand, som tiden har gravet imellem os.

Det er bare så mærkeligt. Og jeg ved godt, at det nok bare er mig. Som altid er jeg ti millioner andre steder end alle andre. Og du går uden tvivl hjem til din verden uden følelsen af...dét der...

Smiler vemodigt over den sikkerhed, jeg engang havde. Og så slet ikke havde alligevel. Over alt det, som slet ikke var, men alligevel var der. Over alt det, som jeg vidste ville komme, men som ikke kom. Og som jeg ikke længere kan række ind efter.

Min tid har været der. Nu er der andre aktører på scenen. Og tæppefaldet er lige ved og næsten dér.