Det har faktisk undret mig, at jeg er blevet så berørt over henrettelsen af Saddam Hussein. Det lå godt nok og lurede i maven, eftersom det var klart, hvilken vej det var ved at gå...
Jeg synes også, at han har gjort nogle helt igennem grusomme, forfærdelige, umenneskelige og uetiske ting ! No doubt about it ! Men jeg er grundlæggende ikke tilhænger af dødsstraf. Jeg tror ikke ganske på "et øje for et øje" princippet. Og jeg synes ikke, at nogen har ret til at tage andres liv...
Jeg kan godt forstå, at man kan få lyst til at gøre det. Når der sker forfærdelige ting med ens kære - eller andre mennesker - som berører én dybt. Og jeg kan også selv forestille mig, at jeg kunne få tanken om at slå ihjel, hvis nogen gjorde min datter noget. Men ét er tanke - noget andet er handling...
For hvornår skal noget så nogensinde slutte ? Hvis man hele tiden skal hævne, opretholde "balancer" og sikre, at ingen onde gerninger forbliver ustraffet...hver gang et menneske dør, sidder der jo som udgangpunkt efterladte, der elskede lige præcist dét menneske...og som vil føle smerte og måske hævnlyst over vedkommendes død...
Får bare lyst til at sige "enough is enough" til hele verden...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Kunne ikke være mere enig..har faktisk også berørt mig mere end jeg troede det ville.
Anyways..godt nytår til dig og Emma, ikk'!
Ja, der er noget sygt over at man straffer folk med de samme metoder som det de er dømt for...ku de ikke bare ha vippet ham tilbage i hullet hvor de fandt ham, og så hive ham op når han fandt ud af og sige undskyld, og så bure ham inde til han engang selv gik bort...
Dit indlæg er en tro kopi af mine tanker.
Hvor er det usselt, gammeldags og bangebuksagtigt i forhold til at lade ham leve. -Til skræk og advarsel.
Og risikerer man ikke at have produceret endnu en fantikernes martyr??
Send en kommentar