I dag begyndte jeg at græde midt på gaden - fordi min veninde bare sendte så søde, varme og forstående sms'er...
Og jeg græd igen, da jeg puttede på sofaen og musikkanalen spillede "Show me the meaning of being lonely", og jeg bare så meget ku' relatere til "is this the feeling, I need to walk with"...
Når følelserne ta'r over...og jeg ikke kan tænke for bare rundforvirrede tanker...og tårefiskene ta'r over - dér bag mine øjenvipper...
Så føler jeg mig bare så alene - og tusinde lysår away fra noget, der bare minder om normalitet...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Tja det jeg egentlig vil skrive er nok blot, at du med dine ord flot beskriver, hvad jeg føler, når verden er grum og styg eller bare grå ...
Nej da?! Da ked af at høre du er ked. Godt man har veninder, siger jeg bare. Håber snart du er glad igen.
Busterliguster - trods alt en trøst at vide, at man ikke er den eneste ene,der kan føle så'n...
Marie - tak...ser lidt lysere ud i dag, synes jeg...
Man skal ikke give efter for det bæsteri.....op på Jolly Jumper og der ud af......Man har kun det ene liv og det er altså for sørgeligt at bruge det på at være trist......Tænk på, at man altid kan gøre noget, der gør én glad...der er altid et eller andet....om det så bare er at muge ud under marsvinene eller støde panden blidt sammen med katten....eller få sig en krammer med ungen....Go, go..girl!
Send en kommentar