03 juni 2007

Ever get the feeling You've been cheated ????

Jeg ynder at se visse sportsgrene i et sådant omfang, at visse mennesker i min omgangskreds er sikre på, at jeg har mandlige gener i overflod...

Jeg er på toppen lige nu, hvor der er French Open, og vi ENDELIG har fået Eurosport !

Sku' selvfølgelig også se fodbold i går - og jeg påtager mig straks skylden for det første svenske mål ! Jeg burde vide bedre: modstanderne scorer ALTID, når jeg forsøger at skynde mig ud i køkkenet for at hente noget i og for sig irrelevant (dip til mine chips)! Undskyld !

Men walla min fætter - jeg sværger: jeg blev på sofaen resten af aftenen ! Faktisk blev jeg overmandet af en voldsom træthed, formodentlig udsprunget af 3 svenske ydmygende mål - og det i en sådan grad, at jeg faldt i søvn...rigtig i søvn...

Vågnede op over midnat til en mobil med 35.000 beskeder fra andre sportsentusiaster, der slyngede om sig med ord som "skandale", "klaphat", "huh ?!" og des lignende...

Tror jeg var den eneste i hele dronningeriget, der ikke anede en skid om dansk klaphat med svensk bopæl, der følte trang til at blive nationens midtpunkt for en stund...

Tør vædde med at Naser Khader ærgrer sig for vildt over, at han ikke fik idéen til dette nye mediestunt ! Er garanteret vildt sur over, at Ny Alliance har fået MINUS tv-dækning i dag...

4 kommentarer:

Benny sagde ...

Så faldt du i søvn til det bedste rent fodboldmæssige.
Og tumpen...ja...alligevel syntes jeg dommeren overreagerede ved at dømme danskerne ude 0 - 3 - - - også selvom han var i sin sikkert gode ret til det.
SUUUUURT!

Marie sagde ...

Har stadig ikke forstået en skid af hvad der er foregået. Jeg er med på, at en dommer er sur fordi nogle overfaldt ham, men hvad har det med mål at gøre? Hvorfor bliver DK frataget de der 3 mål? Er det bare sådan reglerne er, eller hvad?

Maria sagde ...

Marie - først på fredag bli'r det afgjort, hvad udfaldet af kampen bli'r. Det er UEFA, der afgører det. Det var folk fra DBU, der afgjorde, at man ville "ta' sorgerne på forskud" ved at skrive at vi var blevet "taberdømt", så'n at folk fik noget info inde i Parken efter kampens afbrud.

Blev du klogere ? Syn's virkelig selv, at jeg lyder relativ klog :-D

Marie sagde ...

Yes, tror jeg blev lidt klogere. Tak.