Har været i biffen i dag - så "Kunsten at græde i kor"...
Virkelig en stærk film - stemningen i den familie er bare så "fortættet"...det ramte mig dybt flere gange, og jeg tror ikke, at min veninde og jeg var de eneste berørte i salen...
Jeg kan godt mærke, at det "gør noget ved mig", når jeg ser så'n en film...jeg har mine egne famile-ting med mig i den følelsesmæssige bagage, og mange af de ting sidder lige under huden for tiden...så bli'r jeg altså berørt af mødet med en film-familie, hvor der udspiller sig mange forrykte ting - når man betragter det udefra...desværre er det jo ofte sådan, at ens grænser rykker sig meget, når man vokser op i nogle bestemte rammer - når ens primære voksne sætter nogle spilleregler op, som ikke er særlig hensigtsmæssige...så er det svært for et barn at finde ud af, at følelsen af, at noget ikke er godt eller rigtigt, virkelig ER den rigtige følelse !
Meget imponeret over skuespillerne - ikke mindst var drengen Allan virkelig eminent ! Jeg undrede mig dog over, at filmen var tekstet ? Nu er jeg jo én af dem, der gerne så at svenske udtalelser i diverse udsendelser tekstet - men det er vores broderfolk (undtagen når vi spiller bold imod/med dem), så dem forstår vi åbenbart uden tekster...men sønderjysk ser det åbenbart anderledes ud med ? Synes det var rimeligt forstyrrende med dansk tale OG tekster...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Måske skulle jeg se den film alligevel? Har ellers ikke gidet, da jeg havde hørt at...noget med at man bliver irriteret på ham der spillere faderen.
Jamen klart - man bli'r irriteret på ham...hvis det ord dækker...han er så - aaaargggh ! Men så er det jo lige, at man også ser, at han er et produkt af den opvækst, han har haft...og så'n...
Men er det ikke noget med at man griner lidt i den film? Men at det filmen handler om, absolut ikke er noget man skal grine af? Det er dét jeg har hørt. MEN måske hende jeg har hørt det fra, bare ikke lige var i humør til den slags film.
Send en kommentar