Åh, det er ved den tid, hvor dagen bliver uoverkommelig for mig, og jeg gemmer mig under dynen med tårefiskene som sengekammerater...
Hvor jeg ikke helt ved hvorfor eller hvornår, eller om jeg overhovedet kan tro...
Hvor alting bliver stykkevist - intet hele...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar