19 april 2008

Der er en strand...

Der er en strand i mit hjerte. Fysisk befinder den sig på Fanø, men jeg går dér hver dag i min sjæl. Bag mig klitterne, som endeløse synes at fortsætte. Skærmer det bagved liggende. Til den anden side havet - det uendelige. Og mens solen synker ned, åbenbares hver gang et syn, der kan måle sig med et hvilken som helst kunstværk. Farver, der blandes og stråler. Skyer, der danner mønstre og hemmelige billeder. I nogle få øjeblikke et glimt af evigheden. Hvilket overdådigt syn.

3 kommentarer:

Superskurk sagde ...

Ser du mig gå på stranden? For jeg er der nemlig også hver aften!

Uden Relevans sagde ...

Jeg vil OSS ha en strand!

Maria sagde ...

Morfar - tror godt, at jeg på mine og Majas vegne kan sige, at du godt må følges med os... :-)