Jeg ledte altid efter det blik hos andre, der sagde, at jeg var noget særligt...at de så noget i mig...så noget af dét, jeg følte...
Og det går op for mig, at det var en helt naturlig reaktion på det manglende blik fra dig...
Slet ikke mig, der var født forkert...
Anderledes fordi jeg ønskede det blik...nej...
Jeg ville blot mærke...
At jeg blev mærket...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg mærker dig...
selv når jeg ikke er "her",
så mærker jeg dig...
og jeg mærker at der er noget hos dig som sætter et mærke inde i mig, noget mærkeligt fint og værdigfuldt...
Det er jeg glad for, Angel...
Åh ja - savnet. Du skal passe på dig selv. Det er så svært, jeg ved det, men eneste vej. Og stenet vej. Knus til dig Maria!
Send en kommentar