Benjamin...

Benjamin - mit hjerte sprang et slag over, da jeg læste, at du nu fysisk har forladt os...og jeg husker dagen med trætheden og tyngde i hovedet efter fejringen af det nye års kommen...og den samme følelse af et mistet hjerteslag, da telefonen ringede med besked om det skete...demoen mod politivold nogle dage senere, hvor luften føltes så anspændt, at man næsten ikke kunne trække vejret...og angsten, jeg følte, da jeg så rækkerne af robotter i sidegaderne...og Hanse, hvis krop jeg så meget senere sank ind i søvnen sammen med...

Benjamin - du satte et aftryk...og du er ikke glemt...nu kan du sprede dine vinger - og flyve...





Benjamin mindes i aften...