"Fragmenter af liv" er titlen på den digtsamling, jeg aldrig har fået skrevet...
Nu iklæder jeg bloggen dette navn, og håber at der kommer til at blive mange fragmenter at finde her...
09 marts 2009
Fuck kræft !
Fuck kræft ! Kan ikke bære flere kære, der skal rammes af den møgsygdom. Bare stop det. Gå bort - væk herfra. Jeg vil ikke berøres af dig. Skrid. Nu. Fuck dig, mand !
3 kommentarer:
Anonym
sagde ...
ja, fuck det...Men døden har jo mange gange en årsag...:-(
Nei døden er ikke morsom, ligemeget hvordan den kommer... Skulle på mange måder ønske at jeg havde fået tid til at sige farvel til min bror dengang han døde og at han ikke bare ble revet ud af mitt liv i løbet af en time midt om natten... men så kan man jo tænke... at det nok var bedre det gik så hurtigt end at man skulle sidde og se ens kære bli dårligere og dårligere for hver dag...
Ja... det er så sårt og smertefuldt ligemeget hvordan den kommer, men det vanskeligste er vel at forstå døden, og at akseptere at den findes...
Ja - døden er på en måde alle steder, og alligevel så fjern...for jeg ønsker ikke at skænke den mange tanker, selvom virkeligheden pådutter mig noget andet...og jeg ved, at jeg må acceptere det uundgåelige og det forgængelige, for midt i det er selve livet...
3 kommentarer:
ja, fuck det...Men døden har jo mange gange en årsag...:-(
Nei døden er ikke morsom, ligemeget hvordan den kommer...
Skulle på mange måder ønske at jeg havde fået tid til at sige farvel til min bror dengang han døde og at han ikke bare ble revet ud af mitt liv i løbet af en time midt om natten... men så kan man jo tænke... at det nok var bedre det gik så hurtigt end at man skulle sidde og se ens kære bli dårligere og dårligere for hver dag...
Ja... det er så sårt og smertefuldt ligemeget hvordan den kommer, men det vanskeligste er vel at forstå døden, og at akseptere at den findes...
Tænker på dig søde <3
Ja - døden er på en måde alle steder, og alligevel så fjern...for jeg ønsker ikke at skænke den mange tanker, selvom virkeligheden pådutter mig noget andet...og jeg ved, at jeg må acceptere det uundgåelige og det forgængelige, for midt i det er selve livet...
Send en kommentar