Øjnene, der ser...

Jeg gik en tur og så på andres liv. Jeg elsker at gå og kigge på folks huse - og så meget ind af deres vinduer, som det er nu er muligt, uden at blive antaget for at være et eller andet suspekt.

At få et glimt af deres hjem. Bygge videre på en forestilling om, hvem der bor derinde. Hvad det er for et liv, de har. Hvem de er. Hvad de drømmer om. Hvad de længes efter.

Jeg går som en betragter. Og det er nok i virkeligheden sådan, jeg bedst kan li' at være. Den, der betragter. Den, der står lidt udenfor. Som er med - og så alligevel ikke helt.

Måske er det af angst for, hvad der vil ske, hvis jeg blev den betragtede.