Hvorfor er jeg ikke én af den slags mennesker, som kan smide en ufarlig kliché, når man midt på gaden møder en mor, der spørger "Hvordan går det så ?" ?
Hvorfor er jeg én af den slags mennesker, som knuger mine nyindkøbte tulipaner, mens tårefiskene begynder at trille ?
Nå...vil i virkeligheden nok slet ikke bytte...men det kunne sgu være praktisk nogle gange, hvis man bare kunne gå på automat-happy-eller-i-det-mindste-bare-neutral-pilot...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Praktisk, ja. Men det andet er så meget mere ægte.
Send en kommentar